23948sdkhjf

Middelaldergader får mere oprindeligt udseende

I forbindelse med at Din Forsyning skal renovere kloak-, vand- og varmeledningerne i en række gamle middelaldergader i Ribe, bliver belægningen i gaderne renoveret fra asfalt til brosten

I løbet af de næste to år får tre middelaldergader i hjertet af Ribes gamle bydel ny belægning.

Det drejer sig om Gravsgade, Sønderportsgade og Korsbrødregade.

Forandringen sker i forbindelse med, at Din Forsyning skal renovere kloak-, vand- og varmeledninger.

Som følge af arbejdet skal gaderne graves op, rørene udskiftes, og Esbjerg Kommune har besluttet at slutte gravearbejdet af med at brolægge gaderne i stedet for igen at asfaltere dem, som de er i øjeblikket.

- Licitationsresultatet har vist, at der også er økonomi til at brolægge den sidste del af Gravsgade som middelaldergade, og det er vi meget glade for, siger udvalgsformand Søren Heide Lambertsen fra Teknik- og Byggeudvalget i en pressemeddelelse.

- Med brolægning af de tre gader fuldender Esbjerg Kommune en vigtig etape i Ribe, nemlig at bringe gaderne i hele den centrale del af middelalderbyen tilbage til et mere oprindeligt udseende, fortsætter han.

Sådan forløber arbejdet
Gravearbejdet starter lige før Skt. Hans i smøgen mellem Gravsgade 26 og 28 ned mod Ribe Gamle Kirkegård. I løbet af cirka tre uger vil den del være færdig. Fra august og frem til senest 1. december bliver resten af Gravsgade renoveret på samme måde.

Kort efter sommerferien begynder gravearbejdet også i Korsbrødregade, hvor Esbjerg Kommune forventer at udføre strækningen fra Erik Menvedsvej til Slotsgade i år. Det er planen at arbejderne bliver lukket ned fra 1. december og indtil foråret, hvor vejret igen tillader at der arbejdes med ledningerne i vejen.

Renovering af Sønderportsgade udføres først til næste år. jsk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11