23948sdkhjf

Nyt hammer-agentur til Nordjylland

S.D. Kjærsgaard, Case-importør, får italiensk hammer-serie i stalden

Italienske Promove er grundlagt i 1989 og er kendt for hydraulik hamre, jernsakse og multi-beton knusere.

I alle årene har Promove været ledet af Capurso familien. Nu har S.D. Kjærsgaard i Nordjylland sikret sig den danske import af produkterne fra Italien. Det meddeler firmaet i en pressemeddelelse.

Om årsagen til det udvidede forretningsområde, siger adm. direktør Palle Kjærsgaard:

- I den vækst med salget af Case maskiner, som vi har oplevet, har vi særligt i forbindelse med salget af gravemaskiner savnet et kvalitets produkt af hydrauliske redskaber. Og i takt med vi sælger flere og flere maskiner til nedbrydningsindustrien, har vi i længere tid været i dialog med Promove og også testet nogle af deres produkter i Danmark. Det var egentligt Hans Hertzog der præsenterede os for produktet for nogen tid siden, da han havde gode erfaringer med det, siger Palle Kjærsgaard, og tilføjer:

- For nyligt besøgte vi fabrikken, så produktionen og besøgte et stenbrud hvor der kører to 7.000 kg hamre 10 timer om dagen, seks dage om ugen, 320 dage om året - så der fik vi bevis for kvaliteten er i orden.

Service er vigtigt

Serviceleder Marinus Soelberg og partsmanager Steffen Jensen var også med nede og se fabrikken og forhandle aftalen hjem, idet driftssikkerheden og konkurrencedygtige reservedele er meget vigtigt, og sikrer en lang levetid og de laveste ejeromkostninger.

Derfor tilbyder Promove også forskellige centralsmørings-løsninger, timetæller og udvidet reklamationsret på op til tre år på hydraulikhamre.

- Vi opretter et stort reservedelslager, og derudover sikrer vi dag til dag levering hvis uheldet er ude, siger partsmanager Steffen Jensen, S.D. Kjærsgaard.

Første ordre lagt
Den første ordre hos Promove er lagt på små to mio. kroner, og redskaberne får premiere på E&H 2018.

Salget vil blive forestået af af SDK´s egne sælgere og Case forhandler-partnere.

Desuden fortsætter den mangeårige Tjæreborg baserede Promove forhandler, Arta Sliddele uændret med salg og service af Promove.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094