23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Næstved, Nykøbing Mors, Balling og Gråsten

REGION SJÆLLAND

NÆSTVED

Telemast

Plan- og Erhvervsudvalget i Næstved Kommune har besluttet at fremlægge forslag til Lokalplan 073 i offentlig høring fra 12. juni til 9. juli.

Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre læskure og etablere telemast ved Næstved Golfklub.

REGION NORDJYLLAND

NYKØBING MORS

Renovering af legeplads

Udvalget for teknik og miljø i Morsø Kommune besluttede på sit møde i går at anbefale kommunalbestyrelsen, at der rykkes rundt på de afsatte midler til renovering af henholdsvis legeplads og klasselokaler på Dueholmskolen, sådan at legepladsen ved skolen gøres færdig i år.

Renoveringen af klasselokalerne skydes så til gengæld til 2019.



REGION MIDTJYLLAND

BALLING

Byggemodning

Teknik- og miljøudvalget i Skive Kommune anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 294 og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg godkendes og fremlægges i offentlig høring i fire uger.

Lokalplanen skal bane vej for byggemodning af en række tidssvarende parcelhusgrunde i Balling. Der skal ifølge planerne byggemodnes 14 grunde fordelt over to etaper.

REGION SYDDANMARK

GRÅSTEN

Fornyelse af køkkenhave

Efter ønske fra Slots- og Kulturstyrelsen og Sønderborg Kommune er der udarbejdet et forslag til ny lokalplan, der skal give mulighed for en gennemgribende fornyelse af Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot.

Slots- og Kulturstyrelsen har, i samarbejde med Sønderborg Kommune og lokale foreninger, skabt et tværgående kulturprojekt, hvis primære mål er at åbne Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot som turistattraktion, og at gøre den til et aktiv for lokalsamfundet året rundt.

I den forbindelse skal havens dyrkningsarealer fornyes, ligesom der skal etableres nye bygninger samt nye adgangsforhold og tilgange til den omgivende natur.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|