23948sdkhjf

Kendt typehusbygger indgiver konkursbegæring

Benée Huse A/S har indgivet konkursbegæring med en forventning om at få afsagt et konkursdekret over virksomheden i dag. Det fremgår af et brev til typehusbyggerens samarbejdspartnere, som er dateret mandag den 11. juni og underskrevet af indehaver og direktør, Klaus Benée.

I brevet – som Licitationen - Byggeriets Dagblad er kommet i besiddelse af – angives ”tiltagende likviditetsproblemer” som årsag til konkursbegæringen. Det har desværre ikke været muligt at træffe direktør Klaus Benée for en kommentar til konkursbegæringen.

Det er derfor uvist, hvad der har skabt likviditetsproblemerne i virksomheden, ligesom det ikke er muligt at angive omfanget af berørte kreditorer og private kunder hos Benée Huse, der har sit hovedsæde i Tilst nær Århus.

Dumme sager og en projektgrund
Benée Huse kom ud af 2016-regnskabet med et negativt resultat før skat på 2 mio. kr. Underskuddet reducerede egenkapitalen fra 2,9 til 1,3 mio. kr., hvilket skulle genoprettes ved at sælge en projektgrund til et almennyttigt boligselskab.

- Vi har haft et par dumme sager. Herunder en ældre sag, som vi har været nødt til at hensætte penge til. Den sag ligger i retssystemet et sted, så pengene er sådan set ikke tabt, men nu er de sat af til det i regnskabet, sagde direktør Klaus Benée til Licitationen om 2016-regnskabet i juni sidste år.

Her slog han samtidig fast, at Benée Huse forventede at komme ud af 2017-regnskabet med et plus på bundlinjen efter et salg af 45-50 huse.

Et pludseligt navneskifte
Regnskabet fra Benée Huse nåede aldrig at blive offentliggjort, før meddelelses om konkursbegæringen blev rundsendt mandag. Og allerede onsdag i sidste uge skiftede Benée Huse pludselig navn til Selskabet af 6. juni 2018 A/S.

Skiftet til et neutralt navn er en lovlig manøvre, som anbefales af flere advokater. Det kan dels forhindre et virksomhedsnavn i at blive ”plettet” af en konkurs. Og så kan det gøre det sværere for journalister og andre interessenter at opdage en afsagt konkurs via Statstidende, som løbende offentliggør de afsagte dekreter.

Benée Huse blev grundlagt i 2006 af Klaus Benée, som ind til da var en del af direktionen hos Frydkjær A/S.

Læs også:  Underentreprenør i chok over husbyggers konkursbegæring

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141