REGION MIDTJYLLAND
SILKEBORG
Nedrivning
Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om nedrivning af præsteboligen samt de øvrige bygninger i nærhed til præsteboligen i Skorup. Teknik- og miljøafdelingen har vurderet bygningen til at være af høj bevaringsværdi, men anbefaler en nedrivning, hvilket plan- og vejudvalget gav grønt lys for forleden.
Skorup-Tvilum Menighedsråd vil efterfølgende opføre en ny præstebolig på stedet.
REGION HOVEDSTADEN
KØBENHAVN
Nedrivning
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skal på sit møde på mandag blandt andet tage stilling til, om der skal gives tilladelse til nedrivning af to bygninger på ejendommen Rådmandsgade 34.
Ejer af ejendommen Rådmandsgade 34 ønsker at nedrive forhuset på ejendommen og i stedet opføre et nyt forhus i seks-syv etager. Eksisterende sidehuse i form af atelier og vaskehus mod nordøst ønskes bevaret. Nogle baggårdshuse med erhverv ønskes ombygget til seks boliger, mens sidehuse i form af garager mod sydvest ønskes nedrevet for at give plads til friarealer.
Ingen af bygningerne har i sig selv arkitektonisk værdi, men de udgør tilsammen et fint lille kulturmiljø, som vidner om en tid, hvor boliger, forretninger og værksteder lå side om side, hedder det i sagsfremstillingen.
REGION NORDJYLLAND
BRØNDERSLEV
Nedlæggelse af legeplads
Brønderslev Kommune har fået udarbejdet en legepladsrapport for legepladsen i Hedelundsparken. Rapporten viser, at der er udbredt råd i en stor del af materialerne og at faldunderlaget ikke er dybt nok.
Forvaltningen foreslår, at legepladsen af sikkerhedsmæssige grunde afmonteres hurtigst muligt, og at der efterfølgende tages stilling til, hvad der skal etableres i stedet, og hvordan det finansieres.
Økonomiudvalget tager stilling i sagen på sit møde i dag.
Nye anlægsopgaver på vej
Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Silkeborg, København og Brønderslev