23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Bygherrerne svinger it-taktstokken

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

En egentlig digital kultur mangler fortsat i bygge- og anlægsbranchen. For i forhold til brugen af it mangler der fortsat fælles fodslag inden for eksempelvis kompetencer, samarbejde og investeringer i digitalisering.



Det viser en ny undersøgelse fra Molio - Byggeriets Videncenter omkring udfordringer og muligheder ved digitalisering i byggeriet.



Det har været en kendt sag længe, at det er de store entreprenører på den udførende del af byggeriet, som er langt fremme med it-udviklingen. Hvorimod det halter gevaldigt hos de mindre byggevirksomheder.



Derimod er bygherrerne og ikke mindst hele rådgiversiden ret skarpe på digitaliseringsproblematikken. Og det er netop på bygherresiden, at løsningen til en øget digitalisering i bygge- og anlægsbranchen skal findes.



De offentlige bygherrer stiller allerede krav om, at der skal arbejdes på de digitale platforme. Lidt hårdt trukket op kan man da også sige, at jo større krav til digitalisering, som bygherrer og deres rådgivere stiller over for de udførende, des bedre. For der er nok tale om, at der skal bruges lidt mere pisk end gulerod i forhold udviklingen AF digitaliseringen i bygge- og anlægsbranchen.



Derfor er det vigtigt, at bygherrerne fortsat svinger taktstokken inden for digitalisering. Og derfor bør de private bygherrer stille højere digitaliseringskrav. Det vil kræve investeringer hos de udførende, men omvendt vil det også stille dem skarpere i den fremtidige konkurrence med danske og udenlandske entreprenører.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.391