23948sdkhjf

Fagentrepriser og digitalt byggeri skaber succes med Krystallen

Den seneste udvidelse af Rødovre Centrum har været styret af rådgivningsfirmaet MOE i tæt samarbejde med bygherren og de enkelte fagentrepriser. Samarbejdet og de nye digitale muligheder har givet byggeriet et meget effektivt forløb med lavere udgifter for bygherren.

Det har været en opgave, hvor mange ting har fungeret rigtig godt, siger  orretningsansvarlig Per Beyer Christensen fra MOE. Blandt andet har det digitale
byggeri vist sit værd, men hele processen har været en succes, fortæller han og fremhæver det indledende samarbejdsforløb og valg af fagentreprise frem for mere traditionelle entrepriseformer som hoved- og totalentrepriser.

– Det har betydet, at bygherren bedre har kunne få indarbejdet ændringer, ligesom det har givet en mere synlig proces på selve byggepladsen, forklarer han og suppleres af forretningschef Trine Mørkeberg Wagner, der tilføjer, at et shopping-center ikke er helt
færdigt, før dørene åbnes. Der kan komme ændringer i butikssammensætningen helt til det sidste, der medfører ændringer i projektet.

Næsten ingen fejl og smidig montage
Projektmaterialet er blevet udarbejdet løbende, og anvendelse af 3D-modeller og den nyeste teknologi har været en del af årsagen til, at det fleksible forløb er lykkes godt.

– Det digitale byggeri gør processen mere effektiv. I dette tilfælde har 3D-modellen været den eneste informationsudveksling mellem bygherres rådgivere og leverandører til råhuset. Det tætte samarbejde og det digitale projekt har medført, at der næsten
ingen fejl har været, og montagen er forløbet meget smidigt, hvilket har givet en høj omsætning på byggepladsen, siger Per Beyer Christensen og tilføjer, at selv med et minimum af teknologisk indsigt, kan alle tilgå informationerne om byggeriet via tablets eller smartphones, så der hele tiden er overblik over status, fremdrift og ændringer undervejs.

Tillid og ny teknologi sikrer billigt byggeri
Trine Mørkeberg Wagner fremhæver også muligheden for at kommunikere via teknologien og have det fulde overblik, som alle kan have gavn af på projekteringsmøderne.

Overblikket giver også mulighed for en mere realistisk prissætning, hvor alt er med i modellen. I forhold til en traditionel totalentreprise vurderer bygherre, at der er sparet 10 procent på entrepriseudgiften ved kombination af åbent samarbejde og fagentrepriser.

– I tilfældet med Rødovre Centrum har bygherren været med til at skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem alle parter i byggeriet, hvilket har været en væsentlig årsag til succesen og det gode resultat, som endte med at byggeriet blev udført i henhold til den mest optimistiske tidsplan, fortæller Per Beyer Christensen.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094