23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Tune, Maribo Holbæk og Ringe

REGION SJÆLLAND

TUNE

Udbygning af daginstitution
Greve Kommune investerer i en udvidelse af daginstitutionen Lundebo, og byrådet besluttede forleden, at udvidelsen skal sikres ved at inddrage en mindre del af den tilstødende Tunø Skole, Lunden. På skolen flyttes tre klasser fra deres nuværende klasselokaler til nye lokaler, hvilket kan lade sig gøre ved at inddrage faglokaler og grupperum.

På Lundebo skal blandt andet tekniske installationer og klimaskærmen renoveres. Udvidelse og renovering vurderes at kunne udføres for cirka 9 mio. kr.

Den endelige indretning af daginstitution og udearealer vil i begge forslag blive projekteret i samarbejde mellem rådgivere, institutionens personalegruppe og kommunens administration.

Projekteringsarbejdet udføres ifølge planen i år, mens byggeperioden er planlagt til april - oktober næste år.

MARIBO

Renovering
Lolland Kommunes administration i Maribo er i dag placeret på fire lokationer, men det er planen at samle den på færre. Kommunen planlægger at købe det gule pakhus i Qvades gård for 3 mio. kr. og indrette det til administration.

Arkitektfirmaet Friis Andersen har i forbindelse med købsforhandlingerne gennemgået bygningen og udarbejdet et estimat over de forventelige udgifter ved en udvendig og indvendig renovering/ombygning til brug for fremtidige administrative arbejdspladser. Friis Andersen anslår, at der skal bruges 11,3 mio. kr. på renoveringen, og dertil kommer en udgift på 1,7 mio. kr. til arbejder på det gl. rådhus på torvet, hvis dette skal anvendes fuldt ud til administrativt brug.

Der er allerede indlagt en anlægsramme på ni mio. kr. i budget 2019 til renovering/nyindretning af det gule pakhus i Qvades gård og det samlede investeringsbehov i området Qvades gård og pakhus er således 25 mio. kr.

Lolland Byråd besluttede forleden, at købesummen på 3 mio. kr. bevilges i år, mens de resterende endnu ikke budgetterede udgifter på 13 mio. kr. indarbejdes i budget 2019.

HOLBÆK

Lejeboliger
Udvalget for Klima og Miljø i Holbæk kommune anbefaler, at forslag til Lokalplan 2.84 Boliger ved Gl. Ringstedvej godkendes og fremlægges i offentlig høring i minimum fire uger.

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret boligprojekt, hvor Lejerby A/S ønsker at bygge lejeboliger på området.

REGION SYDDANMARK

RINGE

11 boliger
Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse skal på sit møde i dag blandt andet beslutte, om forslag til lokalplan 2018-7 Boligområde Assensvej 29, Ringe skal godkendes og fremlægges i offentlig høring fra 19. juni til 14. august.

Lokalplanen 2018-7 er udarbejdet for at muliggøre opførelsen af 11 boliger i form af dobbelt- og enkelthuse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01