De danske selskaber i den svenske bygge- og anlægskoncern NCC leverede en skuffende indtjening i 2017.
De tre selskaber, NCC Danmark A/S, NCC Industry A/S og NCC Property Development A/S, går således alle tilbage i regnskabsåret.
Omsætningen i det største af selskaberne, NCC Danmark, der beskæftiger sig med byggeri og infrastruktur, faldt fra 3,5 mia. kr. til 3,3 mia. kr., mens overskuddet blev mere end halveret og nu ligger på 90 mio. kr. før skat.
- Efter at have været førende i branchen i indtjening i en årrække, må vi erkende, at det er vi ikke i 2017. Og det realiserede resultat lever ikke op til forventningerne, siger landechef Palle Bjerre Rasmussen, der også er direktør i forretningsområdet for byggeri, der sammen med infrastruktur-området udgør NCC Danmark.
Det danske overskud skrumper i NCC
Projekttab og hård konkurrence bidrager til, at mere end halvdelen af overskuddet i NCC-koncernens tre danske selskaber blev tabt i 2017