23948sdkhjf

Experimentarium får biograf på toppen

Experimentarium, som i begyndelsen af 2017 genåbnede efter en omfattende ombygning, er nu på vej med sit næste projekt.

Det er biografejer og filmproducent Michael Obel, som til efteråret slår dørene op for dét, han selv beskriver som et nyt luksuriøst biografkompleks med Danmarks formentlig bedste biograf-udsigt.

Biografen, som får navnet SkyBio Hellerup, etableres på øverste etage af Experimentarium med fem sale samt foyer- og caféområde med udsigt over Øresund. Adgangen til biografen sker via to express-elevatorer i stueplan.

- Det nye Experimentarium er bygget med god plads til at vokse i. Vi indtager bygningen bid for bid, og lokaleudlejning spiller en vigtig rolle i den strategi. Det er et absolut drømmescenarie for os at dele adresse med en biograf, siger adm. direktør Kim Gladstone Herlev fra Experimentarium i en pressemeddelelse. 

En stor drøm
Biografejer Michael Obel, som i forvejen ejer biografer i Helsingør, Hjørring og Slagelse, har arbejdet på at etablere en biograf i området gennem flere år. Og da det nye Experimentarium åbnede sidste år, faldt alle brikkerne endelig på plads, så det blev muligt at leje sig ind i den spændende science center-bygning. Han udtaler:

- Min familie og jeg har boet i Hellerup i over 30 år, og vi føler os enormt knyttet til lokalområdet. Det har i årevis været en stor drøm for mig at etablere en ny biograf i Hellerup, og vi er lykkelige for, at vi nu kan realisere projektet, siger Michael Obel.

Byggeriet af SkyBio Hellerup går i gang med det samme, og efter planen vil biografen åbne for publikum ugen op til efterårsferien i oktober i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141