I marts måtte transport- og erhvervsminister i delstaten Slesvig-Holsten, Bernd Buchholz (FDP), fortælle den danske bygherrer på Femern-forbindelsen til godt 52 mia. kr., at den længe ventede tyske byggetilladelse blev forsinket med op til et halvt år og dermed først ville være klar ved udgangen af 2018.
Her nogle måneder senere bekræfter ministeren, at ultimo 2018 fortsat er den gældende tidsplan. Han er sikker på, at den kommer til at holde denne gang, men vil dog ikke give garantier.
- Ingen kan være sikre. Man skal også huske på, at den del af embedsværket, der er ansvarlig for godkendelsen, er en uafhængig enhed. De er frie til at gøre deres arbejde. Jeg føler mig dog overbevist om, at de kan gøre det inden udgangen af året, for de har nu alt, hvad de skal bruge. De sidste elementer forestiller jeg mig skulle være mulige at nå inden årets udgang.
Tysk minister: Femern-godkendelse bør være klar i år
Transportminister Bernd Buchholz fra Slesvig-Holsten føler sig overbevist om, at delstaten kommer med en tysk byggetilladelse i år. Den efterfølgende retssag er dog forbundet med usikkerhed