Andelsforeninger overser lave renter

En del andelsforeninger får ikke udnyttet gunstige bevægelser i renten til at lægge deres lån om.

Det vurderer eksperter over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Mange foreninger ville have godt af et servicetjek af deres lån, for der kan være rigtig store besparelser. Og det er billigere for beboerne i en andelsforening at omlægge lån end for naboerne i en ejerforening, hvor hver lejlighed har sit eget lån. Andelsforeninger har et eller få samlede lån, og det giver helt andre lave udgifter til låneomlægninger per bolig, påpeger andelsrådgiver Klaus Folmann.

Efter mange år som ekspert i finansiering af andelsboliger i Amagerbanken og Bank Nordik har han de senere år drevet virksomheden Andelsbolig.nu, der rådgiver både andelsforeninger og købere af andelsboliger.

Sidste år hjalp han en forening i Valby i København.

- Foreningen havde et 4 procent afdragsfrit lån på 60 millioner kroner og et banklån på 8 millioner. Det fik vi lagt om til et nyt 2,5 procent lån på 67 millioner, så foreningen kunne indfri næsten hele det dyre banklån. Boligydelsen var den samme, og efter 10 år vil foreningen have gnavet 15 millioner af gælden, fortæller Klaus Folmann.

I Nordea Kredit har en del andelskunder lån med relativt høje renter.

- Cirka 10 procent af de lån, vi har ydet, har en rente på 3 procent eller derover, og for fastforrentede lån er andelen 16 procent. Der er ofte tale om lidt mindre lån, måske til altanprojekter, og der kan være tale om lån, som snart er betalt ud. Så det er ikke alle højtforrentede lån, der bør omlægges," siger chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

Budgetter under lup
Hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) kan medlemsforeningerne indsende budget og regnskab til sekretariatet.

- Vi ser ikke mange foreninger med høje lånerenter. For dem, som kunne have gavn af en låneomlægning, handler det ikke kun om lavere rente, men også om, at de har lån, hvor afdragsfriheden snart udløber. Derfor bør de forberede sig på, at der kommer en anden situation om måske to-tre år. Andre foreninger har måske større renoveringer på vej og bør tilrette økonomien efter det, siger ABF-direktør Jan Hansen.

En særlig udfordring gælder dog foreninger med de såkaldte indekslån. De har ikke været udstedt længe, men en del af dem løber i 50 år og findes derfor endnu.

Det særlige ved lånene er, at hovedstolen bliver opskrevet med stigningen i det årlige forbrugerprisindeks, og derfor er flere långivere ikke glade for at dele sikkerhed eller pant med indekslån.

- Det kan være svært at få andre lån, og derfor kan indekslån med fordel indfris mange steder, siger Jan Hansen.

Få vurdering udefra
Han opfordrer samtidig andelsforeningerne til at få en vurdering udefra af lånetilbud fra for eksempel realkreditselskaber.

Og så skal bestyrelserne huske, at det kan være en fordel at få en fuldmagt på den årlige generalforsamling til at omlægge lån i løbet af året.

Alternativet er, at bestyrelsen i stedet skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling blandt andelsboligejerne, og det kan tage tid - måske så lang tid, at et dyk i renteniveauet er forsvundet igen.

Dét råd gav Nordea, da storbanken lagde hovedsæde til en konference om andelsboliger, afholdt tidligere på året af Ejendomsforeningen Danmark.