Mange andelsboligejendomme blev bygget for mange årtier siden.
Selv om andelsforeningen måske er stiftet væsentligt senere, så betyder alderen på ejendommene, at der kan ligge store økonomiske og miljømæssige gevinster og vente.
- Det er mit indtryk, at energirenoveringer rykker op på dagsordenen mange steder, især i de lidt ældre foreninger. Jo ældre en forening er, desto bedre er økonomien ofte: Boligerne er typisk købt billigt, og lånene i foreningen er bragt ned. Det giver plads til at optage nye lån til energirenoveringer, og med 30-årige lån og den lave rente giver det kun en lille stigning i boligafgiften, siger Klaus Folmann, mangeårig finansieringsrådgiver i flere banker og indehaver af firmaet Andelsbolig.nu, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Stadig muligheder for at spare energi
Selv om mange foreninger har fokus på energirenoveringer, så er potentialet fortsat stort blandt de over 200.000 andelsboliger. Lav rente og støtte fra det offentlige øger gevinsterne ved lavere forbrug af varme, el og vand