23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Medarbejdermangel kan sætte stopper for rådgivervækst

AI A/S har forventning om yderligere vækst i 2018, men udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft kan blive en kæp i hjulet, fortæller direktør

Rådgivervirksomheden AI A/S forbedrer for fjerde år i træk sin top- og bundlinje i 2017, og håbet er, at stimen fortsætter i 2018.

- Forventningen er egentlig, at vi fortsætter den positive vækst, fortæller adm. direktør, Jan Bruus Sørensen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

I 2017 lander virksomheden en omsætning på 84 mio. kr. og et resultat før skat på 12,3 mio. kr.

Samtidigt fremhæver direktøren, at en kæp i hjulet kan blive, om virksomheden kan få de medarbejdere, de skal bruge.

- Ellers kan vi ikke holde kadencen, siger han og påpeger, at AI A/S søger "massivt" efter både ingeniører og erfarne arkitekter.

- Vi mangler i hvert fald 10-15 på ingeniør- og arkitektsiden samlet set, oplyser han og fremhæver, at sagsmængden i året ser "fornuftig ud".

AI A/S gør sig i såvel hoteller som boliger og undervisningsbyggeri, og mens aktiviteten inden for de to sidste områder ser ud til at fortsat at udvikle sig, tror Jan Bruus Sørensen, at der vil ske en stagnation inden for hotelområdet.

Han fremhæver desuden, at en af de ting, virksomheden de kommende år sætter meget fokus på er energi og bæredygtighed spundet ind i arkitektur.

- Vi vil gerne tage det ansvar, fortæller han.

Flere penge til headhuntere
Når det gælder jagten efter nye medarbejdere, så oplyser direktøren, at der bliver gjort brug af almindelige kanaler i form af eksempelvis jobportaler som Jobindex foruden headhuntere og konsulter til at finde erfarne og ledende personale.

- Det er en stigende omkostning for os, fortæller han.

I 2017 har det gennemsnitlige antal beskæftigede medarbejdere i virksomheden været på 75 mod 66 i 2016 og 55 i 2015.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.184|