23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Brørup, Viborg og på Frederiksberg

REGION SYDDANMARK

BRØRUP

Parkeringspladser
Vejen Kommune planlægger at udvide parkeringspladsen ved Brørup Sundhedscenter, og sagen er på Vejen Byråds dagsorden i morgen.

Ejendommen Skolegade 10 i Brørup, som har rummet den nu nedlagte daginstitutionen Teglhus, skal sælges. I forbindelse hermed har teknik og miljø udarbejdet et disponeringsforslag for nye parkeringspladser i tilknytning af Brørup Sundhedscenter, hvor nye aktiviteter har øget behovet for parkeringspladser.

Chef for teknik og miljø Peter Hansen indstiller, at grundstykket tilhørende den tidlige børnehave reduceres med cirka 900 kvm, som frastykkes til parkeringsplads, at der anlægges cirka 30 nye parkeringspladser på det frastykkede areal, og at der frigives et rådighedsbeløb på 1.250.000 kr. til projektet. 

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG

Rekreativ opholdsplads
Teknisk udvalg i Viborg Kommune skal på sit møde på onsdag godkende et projekt for anvendelse af skøjtebanen på Borgvold i sommerperioden og frigive de afsatte midler til anlæggelsen.

I forbindelse med budget 2018 - 2021 afsatte byrådet en halv mio. kr. i 2018 til anvendelse af skøjtebanearealet i sommerhalvåret, og forvaltningen har i dialog med Kulturområdet fået udarbejdet et forslag til, hvordan pladsen kan færdiggøres, så der skabes bedst mulige betingelser for etablering og drift af en skøjtebane, samtidig med at pladsen kan benyttes til ophold og leg i sommerhalvåret.

Opgaven forventes udbudt i august, hvorefter arbejdet skal udføres i løbet af september og oktober.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG

Renovering af legeplads
Frederiksberg Kommune investerer i en renovering af legepladsen Femte Juni Plads, og der er indhentet forslag og priser på en totalrenovering af legepladsen.

Forslaget med en samlet anlægsudgift på 1.350.000 kr. indstilles til godkendelse i by- og miljøudvalget i dag.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|