23948sdkhjf

Udlejning bidrager til deleøkonomi

Det giver en bedre udnyttelse af ressourcerne, hvis flere deles om maskinerne

Det nye sort hos udlejerne er argumentet om deleøkonomi, der udnytter ressourcerne bedre. Det var blandt andet baggrunden for erhvervsminister Brian Mikkelsens besøg hos udlejningsvirksomheden GSV Materieludlejning.

Regeringen har en strategi for deleøkonomiens vækst som bidrag til den generelle samfundsvækst, og erhvervsminister Brian Mikkelsen ser udlejning som et vigtigt led i deleøkonomien.

Bedre udnyttelse
- Udlejning giver ligesom andre elementer af deleøkonomien en bedre udnyttelse af ressourcerne. Hvis bygge- og anlægsvirksomheder bruger udlejning endnu mere, kan de binde mindre kapital i maskiner og udstyr og dermed udvikle deres virksomheder endnu mere, sagde Brian Mikkelsen ifølge en pressemeddelelse, som GSV Materieludlejning har udsendt efter ministerbesøget.

- En undersøgelse fra Dansk Industri viser, at medlemmerne kan opnå 30 procent højere udnyttelse af deres kapacitet. Her tæller udlejning stærkt med.

- Udlejning er et fint eksempel på, at der allerede er et marked, der fungerer fint, og en velfungerende økonomi. I den forstand er udlejningsbranchen let at arbejde videre med i deleøkonomien. Her er der ikke behov for at udfordre lovgivning og regler, siger han.

Som lejer deler man
Adm. direktør Dan Vorsholt, GSV havde primært inviteret ministeren for at få udlejning i fokus og fastholde udlejning som en faktor i deleøkonomien.

- Vi fik sat fokus på udlejning og prøvede at sikre en vis balance, når der tales om deleøkonomi. Ressourcemæssigt og dermed også miljømæssigt vil det være en stor fordel, hvis erhvervslivet lejer mere og køber mindre. Vi er i den situation, at vi løbende opfordrer vores kunder til at nedbringe deres balance ved at eje mindre produktionsudstyr og øge de variable omkostninger, siger Dan Vorsholt.

Uddannelse
Ud over deleøkonomi var også en begyndende mangel på arbejdskraft og virksomhedernes ansvar for at uddanne unge på dagsordenen.

Brian Mikkelsen og Dan Vorsholt var helt enige om, at det i høj grad er virksomhedernes ansvar at få uddannet unge.

GSV tager selv et initiativ med et program, hvor virksomheden vil tage 5-7 lærlinge om året.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.299