23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra KEA, Gefion Group og Din Forsyning

KEA
Katja Munch Thorsen er ansat som uddannelsesdirektør på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Katja Munch Thorsen kommer fra en stilling som vicedirektør på Københavns Professionshøjskole. Før det var hun vicedirektør på Professionshøjskolen UCC og har også været vicedirektør på Danmarks Evalueringsinstitut.

Jens Barslund Ellehauge er desuden ansat som ressourcedirektør på KEA.

Han kommer fra en stilling som centerchef i administrativt ressourcecenter i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, og har tidligere været sektionsleder på Københavns Universitet.

De nye direktører starter den 1. juni og vil indgå i KEA’s nye direktion sammen med rektor Steen Enemark Kildesgaard.

Gefion Group
Hanne Sehested er ansat i en nyoprettet stilling som marketingchef hos ejendomsudviklingsselskabet Gefion Group. Hun får ansvaret for at brande Gefion Gruppen og på tværs af platforme at markedsføre de nye ejendomsudviklingsprojekter over for nye private og institutionelle investorer.

Det drejer sig om 17 nye projekter med i alt 165.000 etagemeter i det storkøbenhavnske område.

Hanne Sehested er uddannet cand.merc. fra CBS i 1993 og var marketingchef i NCC 2002-2007 og i Sjælsø Gruppen 2007-2012.

De seneste fem år har hun arbejdet i DTU Science Park som Head of Marketing & Communications.

Din Forsyning
Christian Udby Olesen er ansat som ny adm. direktør i forsyningsselskabet Din Forsyning i Esbjerg.

Han har siden 2009 har været adm. direktør i forsyningsselskabet Arwos A/S. Desuden har han erfaring fra stillinger i kommunalt regi og i Grontmij Carl Bro.

Han afløser Jesper Frost Rasmussen, som blev borgmester i Esbjerg Kommune ved årsskiftet.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.156