23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Veerst, Ørting, Sindbjerg Ballerup, Måløv og Blangslev

REGION SYDDANMARK

VEERST

Udbygning af solcelleanlæg
Vejen Kommune har modtaget en henvendelse fra ejeren af Lykkegårdsvej 2 ved Veerst med anmodning om at få udarbejdet en lokalplan og et kommuneplantillæg som grundlag for udvidelse af et eksisterende solcelleanlæg.

Det eksisterende anlæg er på cirka to hektar, og efter den ønskede udvidelse bliver det på cirka ni hektar med en samlet el-produktion på 4,6 GWh om året svarende til el-forbruget i cirka 1.000 husstande.

Udvidelsen er så stor, at der skal laves en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen, og der skal herudover laves en miljøscreening af projektet. Dette blev godkendt af Økonomiudvalget forleden. Første trin i udarbejdelse af nyt plangrundlag er en høring med indkaldelse af ideer og forslag.

REGION MIDTJYLLAND

ØRTING

Byggemodning
Der er efterspørgsel på nye byggegrunde i Ørting, og derfor planlægger Odder Kommune byggemodning af nye grunde i området nord for Smedegade i Ørting. Et forslag til lokalplan er i høring og forventes endeligt vedtaget i slutningen af august.

Projektet er meget kirkenært og Moesgaard Museum anbefaler, at der laves en større arkæologisk forundersøgelse i området. Forvaltningen anbefaler, at denne undersøgelse gennemføres hurtigst muligt.

Forvaltningen vil ligeledes igangsætte geotekniske boringer og indhentning af ledningsoplysninger for området, og søger byrådet om frigivelse af 300.000 kroner til dette arbejde.

Projekteringen af byggemodningen igangsættes ifølge planerne til august med forventet udbud i oktober måned. Byggemodningsarbejdet forventes indledt til november.

Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget anbefaler, at pengene anlægsbevilges.

REGION NORDJYLLAND

SINDBJERG

Solcellepark
Morsø Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et solcelleanlæg ved Næssundvej, Sindbjerg.

Projektområdet ligger i det åbne land, og der skal udarbejdes nyt plangrundlag, hvis projektet skal kunne realiseres, hvilket Morsø Kommunalbestyrelse gav grønt lys for forleden.

REGION HOVEDSTADEN

BALLERUP

Nedrivning
Ballerup Ejendomsselskab har søgt Ballerup Kommune om tilladelse til nedlæggelse og nedrivning af boligerne i to blokke i afdeling Ellebo i Ballerup, og den gav Ballerup Kommunalbestyrelse forleden. Herefter skal ansøgningen vurderes af Landsbyggefonden, og endelig skal nedrivningen godkendes af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Det har vist sig, at to af de fire blokke i afdeling Ellebo har gamle bygningsfejl i fundamenterne. Udbedring af disse fejl vil løbe op i et større millionbeløb og kan derfor ikke finansieres af den igangværende renoveringssag.

Den igangværende renovering af blok 3 gennemføres som planlagt og der etableres elevatorer i to af blokkens syv opgange. Blok 4 renoveres ligeledes, men i en mindre grad end planlagt. Der er oprindelig godkendt opførelse af 5.000 kvm tagboliger svarende til 52 nye tagboliger på de fire blokke. Der bliver alene opført cirka 1.000 kvm svarende til 12 tagboliger på blok 3. De øvrige cirka 4.000 kvm udgår af nybyggeriet i forbindelse med renoveringen og kan indgå i finansieringen af eventuelle nye boliger i området.

MÅLØV

Legeplads
Ballerup Kommunalbestyrelse har frigivet en halv mio. kroner til etablering af lege- og opholdsarealer mellem hallerne i Måløv.

I dag består arealet af tomme belagte flader og en græsskråning med en trappe, som vanskeliggør fremkommeligheden fra hallerne til boldbanerne. Græsskråningen indeholder potentiale til at være et stærk bindeled med indbygget lege- og opholdsmuligheder, hedder det i referatet fra kommunalbestyrelsesmødet.

Et endeligt projekt forelægges for Teknik- og Miljøudvalget efter gennemført dialog med borgerne.

REGION SJÆLLAND

BLANGSLEV

Solcellepark
Næstved Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et jordbaseret solcelleanlæg på op til 70 hektar ved Blangslev og Fårup.

For at realisere projektet skal der tilvejebringes et kommuneplantillæg og en ny lokalplan for området, og i den forbindelse gennemføres der en to uger lang fordebat med indkaldelse af ideer og forslag. Debatperioden slutter 16. maj.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web04