23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Byggeriet mangler fortsat ansatte

Næsten hver fjerde virksomhed i bygge- og anlægsbranchen begrænses i produktionen på grund af mangel på arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft er stadig den største, enkeltstående produktionsbegrænsning i bygge- og anlægsbranchen. Det fremgår af den sammensatte konjunkturindikator for april fra Danmarks Statistik.

Her kan virksomhederne pege på seks forskellige årsager til, at produktionen begrænses. Og mens godt hver anden virksomhed ikke kan se nogen begrænsninger, peger 23 procent på mangel på arbejdskraft som det største problem, mens mangel på efterspørgsel (14 procent) og dårligt vejr (11 procent) følger efter.

12. måned i træk
Det er 12. måned i træk, at arbejdskraftmanglen topper listen over produktionsbegrænsninger i bygge- og anlægsbranchen. Og selv om niveauet i perioden har ligget stabilt omkring 20-30 procent i perioden, er det ikke desto mindre bekymrende.

Det mener Bo Sandberg, der er cheføkonom ved Dansk Byggeri.

- I øjeblikket har den opfattede arbejdskraftmangel stabiliseret sig på det forholdsvis høje niveau i underkanten af 25 procent. Men der er ingen grund til at tro, at udfordringen med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft er ved at gå væk af sig selv. Den er kommet for at blive - og vil givetvis blive større senere på året - men det er også en mere positiv udfordring end hvis, der ikke var nok at lave, siger han.

Samme holdning har man hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor adm. direktør Jacob Holbraad er mere dyster i sin vurdering.

- Manglen på kvalificeret arbejdskraft er den største udfordring for dansk vækst og velstand. Hvis ikke situationen skal løbe ud af kontrol, så skal der handles nu. Arbejdsmarkedet står til rådighed for de ledige. Men det er desværre ikke alle ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. I en tid med mangel på arbejdskraft, er det ganske enkelt ikke acceptabelt. Vi skal stille større krav til de lediges rådighed og jobsøgning.

Dårlig timing
DA-direktøren mener, at en anden løsning er at rekruttere arbejdskraft fra lande, der ligger uden for EU.

- Men desværre trækker et politisk flertal på Christiansborg i den stik modsatte retning, og har blandt andet valgt at stramme beløbsordningen. Det er meget dårlig timing, når virksomhedernes mangel på arbejdskraft samtidig tager til.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web03