Forenklet erhvervsservice set fra et landdistriktsperspektiv
Regeringen har nedsat “Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme", som netop er udkommet med en rapport, der bl.a. foreslår, at det ved lov skal forbydes kommunerne at finansiere lokal erhvervsservice. Det er et forslag, der fuldstændigt mangler indsigt i de dynamikker, der virker ude i landdistrikterne.
Jeg tror ikke regeringen eller "Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme" ved, hvad det er, der foregår ude i de lokale samfunds erhvervsråd og hos lignende lokale erhvervsfremmeaktører. Jeg føler mig derfor kaldet til at forklare, hvad det er vi laver i Stevns Erhvervsråd, for det konkrete eksempels skyld.
I Stevns Kommune har vi efterhånden opbygget gode personlige relationer mellem politikerne, forvaltningens medarbejdere, foreninger og sekretariater, hvilket gør, at vi er ved at finde et stærkt fælles fodslag omkring den lokale erhvervsudvikling. Her ude på landet er vi nemlig temmeligt afhængige af, at vi finder sammen på tværs af sektorerne, hvis vi vil skabe langtidsholdbar udvikling.
Behov for flere arbejdspladser
Landdistrikterne har nogle udfordringer, som vel efterhånden er alle bekendte; Der er brug for at få uddannelsesniveauet op, det er svært at holde liv i butikkerne, der er brug for flere arbejdspladser osv.
Den mest oplagte måde at forbedre den kommunale økonomi på, er ved at skabe flere arbejdspladser. Derfor er der nærmest ikke noget vigtigere for landdistrikterne end at kunne arbejde intensivt med den lokale erhvervsudvikling i tæt samarbejde med politikere og kommune. Denne nærhed, hvor vi kender hinanden på tværs af disse sektorer, har fælles overblik over virksomhederne og den lokale sammenhæng, de skal udvikle sig indenfor, og hvor vi skaber erhvervspolitikken i tæt samarbejde, vil ikke kunne fungere, hvis vi ikke har en dedikeret og engageret lokal erhvervsservice.
Tæt kontakt
Hvis jeg forestiller mig et centralt placeret erhvervsservicehus, forestiller jeg mig konsulenter på linje med dem, der sidder i Væksthusene i dag, som ikke vil være i stand til at indgå i et sådan tæt lokalt samarbejde med politikere, forvaltning og foreninger, hvis der ikke er nogle lokale erhvervsaktører at gøre det sammen med.
Konsulenterne fra Væksthuset er i dag dybt afhængige af, at vi har den tætte kontakt til de lokale virksomheder. Hvis en konsulent fra et centralt erhvervsservicehus skulle finde virksomhederne selv, ville det blive en nærmest umulig opgave. I stedet må vi forestille os, at det kun er de virksomheder, der allerede har et bestemt vækstperspektiv for øje, der af egen drift vil opsøge et sådant hus. Det efterlader en stor gruppe virksomheder, som med den rette inspiration og uddannelse bliver bragt til en øget vækst, hvilket i dag er en af de vigtige opgaver for den lokale erhvervsservice, for ikke at tale om de små iværksættere, der også ofte har brug for at få både mere indsigt og større perspektiver tegnet op for deres virksomhed.
Alvorlige konsekvenser
Hvis forslaget om at lukke for den lokale erhvervsservice gennemføres, får det følgende konsekvenser:
- Vi mister arbejdspladser, såvel eksisterende som potentielle fremtidige.
- Vores lokale sammenhængskraft undermineres, og flere må vende blikket mod nærmeste storby.
- Kvaliteten af vores landdistriktsudvikling vil forringes, når vi stækkes i at udvikle sammen.
Jeg har opfattelsen, at der er bred politisk interesse fra Christiansborg for at give landdistrikterne bedre vilkår for selv at skabe nyt liv på landet, og jeg håber ikke jeg har forregnet mig? Eller har man på Christiansborg, såvel som i "Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme" simpelthen glemt at gennemtænke konsekvenserne af forslaget for netop landdistrikterne?
Som formand for Stevns Erhvervsråd vil jeg gerne invitere Brian Mikkelsen, og også gerne "Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme" til at besøge os her på Stevns, for at få indblik i, hvordan virkeligheden ser ud, uden for storbyen og de akademiske udvekslingsrum.
Artiklen er en del af temaet Debat.
