Ny lysteknologi gør storbyerne smidige

(FRANKFURT) Her er luftforureningen blevet for stor - så omdirigerer vi trafikken.

Her er der frost på vejen - vi udsender en advarsel.

Her trænger skraldespandene til at blive tømt - vi sender renovationen afsted.

Nyttige informationer til en mere velfungerende by, mener Michael Kragh, salgsdirektør og landechef hos Philips Danmarks afdeling for Professionel Lighting.

Og informationerne er i fremtiden ikke indsamlet af mennesker men af lamper og armaturer i gadebilledet.

Michael Kragh mener, at eftersom alt snart er forbundet og koblet til internettet skal både designere, producenter og installatører vænne sig til store forandringer.

- Det er en hel værdikæde, der skal vænne sig til en anden måde at lave belysning på, siger Michael Kragh, som Licitationen - Byggeriets Dagblad har mødt på Light+Building-messen i Frankfurt.

Opgave til 300 mio. kroner
Og fremtiden er allerede landet. I kommunale bygninger går det for eksempel stærkt i disse år.

- Københavns Kommune ville have noget, så de kunne aflæse, styre og få en bedre forbindelse, end det, de har i dag, siger Michael Kragh.

- Vi kiggede i vores værktøjskasse, da udbuddet kom, og kunne møde nogle af de krav, de havde til opkoblinger og til en bedre brugeroplevelse, siger han om projektet til i alt 300 mio. kroner.

Philips begyndte dialogen med Københavns Kommune 2015/16, udbuddet kørte sidste år, og de har i marts leveret de første armaturer.

Hvor stor bliver energibesparelsen med de nye installationer i Københavns Kommune?

- Uden dagslysstyring har vi lovet dem en energibesparelse på 50 procent, hvilket svarer til et sted mellem fem og seks millioner kroner årligt. Og kommunen har selv regnet sig frem til, at besparelsen med dagslysstyring bliver på lige under 70 procent.

Fremtidssikrede løsninger
Michael Kragh tøver ikke med at kalde den store lyssatsning hos Københavns Kommune for et eksempelprojekt, der kan vises frem i hele verden.

- Man kan sige, at både kommunen og Cowi, som er rådgiver på opgaven, har været forudseende og sagt, at udviklingen går så stærkt, at løsningerne ikke kun skal være gode i morgen, men også om et år, når vi har fået det installeret, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Hvad med trafik- og gadebelysning? Hvor langt er I her?
- Udviklingen går stærkt. Med de forbindelsesmuligheder, vi har i dag, kan man fremtidssikre arbejdet med at registrere trafikstøj, få en præcis trafiktælling, styre gadelyset samt måle og holde øje med med ulykker, frost på vejen og forurening. Så det er højest tænkeligt, at app-udviklere kommer til at designe deres apps til denne type armaturer. 

Ligger der i alt dette også et element af overvågning måske også overvågning af borgerne?
- Ja, og det er jo her man skal tænke sig rigtig godt om. Man kan jo sige, at "smart-city", den intelligente by, har været et buzzword længe, hvor mange egentlig ikke har været klar over, hvad det dækker over. Er det alene noget med at styre belysning? Eller kobler du noget ekstra på? Men man kan sige, at den mængde data, der kommer ind, er anonym; man bruger den ikke til at måle på den enkelte borger.

Målinger gør byen smidig
Også Finn Eeg Pedersen, produktchef hos Philips, er overbevist om, at de nye lyspunkter vil højne komforten for byens borgere, eftersom de typisk vil blive brugt til at indsamle data om støj, forurening og trafiktæthed.

- Lyspunkterne får flere funktioner. De er der i forvejen, så vi kan lige så godt udnytte, at de er der til at indsamle og videreformidle data. Hvis man for eksempel måler meget forurening et sted, kan man lede trafikken et andet sted hen - for at nedsætte forureningen. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan styre, siger Finn Eeg Pedersen. 

Er I med fra start i anlægs-processen? 
- Det er først nu, man begynder at finde ud af, hvad man vil med den intelligent by, og vi prøver at komme så tidligt ind i processen som muligt, så der bliver taget højde for de muligheder, der findes. Det virker begge veje. Vi vil jo gerne have input fra byplanlæggerne og høre om deres behov. Og de vil gerne fra os høre, hvad mulighederne er, siger han. 

Læs mere i magasinet Arkbyg, der udkommer med Licitationen i dag.