Modulbyggernes vækstambitioner koster millioner

Det er ingen guldrandet forretning at opføre byggeri med præfabrikerede moduler. Selv om bygge- og anlægsbranchen lige nu hamrer sig igennem det højeste aktivitetsniveau siden kriseårene, gik kun én af landets største modulbyggere frem på bundlinjen i løbet af det seneste regnskabsår.

Det viser en ny brancheanalyse fra Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Scandi Byg - der er branchens helt store aktør - vender sidste års rekordstore underskud på 54 mio. kroner til et beskedent plus på 6 mio. kroner. Til gengæld lander branchens kronprins i BM Byggeindustri et historisk underskud på 23 mio. kroner, mens også DesignModul og Flex Modul går tilbage. Den sidste aktør er ABC Pavilloner, hvor vi skal tælle på decimaler for at se fremgangen fra 0,4 til 0,5 mio. kroner, mens Jytas endnu ikke har 2017-tallene klar.

- Regnskabet kommer sidst i juni. Det bliver, som det plejer. Ingen ændringer her, lyder det kortfattet fra Jytas-direktør Christian Torp, som altså ikke kommer til at vende det samlede billede af en branche, der har svært ved at forvandle aktivitet til indtjening.

Antallet af ansatte er fordoblet
Med Scandi Byg som undtagelse opgiver modulbyggerne ikke omsætningstal. Der hersker dog ingen tvivl om, at aktiviteten over en bred kam er stigende. Det har fået flere virksomheder i branchen til at supplere de obligatoriske investeringer i udstyr med udvidelser af både faciliteter og medarbejderstab.

Alene fra 2016 til 2017 steg de samlede personaleomkostninger i branchen med 16 procent. Udvider vi søgningen til de sidste fem år, har den håndfuld af aktører i branchen, der er ude med aktuelle regnskabstal, mere end fordoblet udgiftsposten fra 126 til 277 mio. kroner.

Og det skyldes altså ikke, at direktioner og bestyrelser har ladet millionerne rulle ned i egne jakkelommer. Branchen har nemlig mere end fordoblet antallet af fastansatte fra godt 300 til mere end 600 i samme periode.

- Vi lider ikke af volumensyge, men vi kunne sagtens bruge 10 mand mere, siger Kjeld Facius, direktør i ABC Pavilloner, til Licitationen.

Et valg mellem to onder
Han peger på Femern-forbindelsen og supersygehusene som indirekte årsager til, at modulbyggerne har svært ved at veksle aktivitet til indtjening. For mens tidshorisonten på Danmarkshistoriens største anlægsprojekt er ukendt, er 11 af 16 supersygehuse forsinkede i op til tre år.

Det skaber en vis overkapacitet i byggebranchen, som efterlader de ekspanderende modulbyggere med en en catch 22-situation: de kan enten undvære entrepriserne eller tage imod tage mindre lukrative opgaver, der ikke hører blandt kernekompetencerne.

- Kort fortalt skyldes den vigende bundlinje, at omsætningen ikke var stor nok, fordi en storkunde ikke lagde de samme ordrer, som vi havde regnet med i anden halvdel af året, siger direktør Per Henriksen fra DesignModul, som måtte se overskuddet barberet med to tredjedele fra 2016 til 2017, da han valgte den første af de to muligheder.

Svært at bevare pessimismen
- Vi er stadig meget optimistiske. Vi har udvidet med et tørlager til opbevaring af materialer, så vi har fået mere plads i produktionen, hvor vi kan køre endnu flere emner igennem på kortere tid. Modulbyggeri vinder stadig frem, og vi har ordrebogen godt fyldt frem til oktober, svarer direktøren, da Licitationen drillende spørger, om der skal skrives nekrolog over modulbyggerne som branche.

Heller ikke hos BM Byggeindustri er det muligt at opspore pessimisme. Hobro-virksomheden fremlagde i sidste måned 2017-regnskabet med det første underskud i 39 år. Men fremtiden ser lys ud, siger ejerkredsen, der har sat handling bag ordene ved at tilføre selskabet et ansvarligt lån svarende til underskuddet i 2016/17- regnskabet.

- Vi ser heldigvis ind i en spændende og travl periode, hvor vi over de næste tre år skal opføre godt 1.000 modulbyggede boliger alene på baggrund af vores nuværende ordrebeholdning og rammeaftaler, supplerer økonomichef Rasmus Skoubo fra BM Byggeindustri.

Heller ikke hos Scandi Byg er man klar til at opgive idéen om modulbyggeri, selv om sidste års overskudsgrad på 1,2 procent ligger langt fra målet på 5 procent.

- Når jeg viser kunder og andre samarbejdspartnere rundt i produktionen, begynder de at fortælle mig, hvad fordelene er ved vores måde at gøre tingene på. Det har jeg aldrig prøvet før i nogle af de virksomheder, hvor jeg tidligere har været. Der har det altid været mig, der skulle sælge ideen til kunderne, siger Thomas Raunsbæk.

Han tilføjer:

- Jeg vil på ingen måde lyde som en jubelidiot, men det er svært at bevare pessimismen på vegne af branchen.