Bygherrer dumper krav til bæredygtighed i bygningsreglementet
Af Peter Kargaard
Byggebranchen har længe været vant til, at bygningsreglementet var det højeste og skrappeste mål, også miljømæssigt.
Det er det ikke længere, viser en ny rapport "Byggeriet kan blive bæredygtigere" fra Green Building Council Denmark, Statens Byggeforskningsinstitut / Aalborg Universitet, Cowi og Sweco.
Til gengæld har danske virksomheder i byggeri og anlæg taget det bæredygtige til sig.
- Vi ser en stigende interesse blandt bygherrer, og flere og flere vælger at sætte barren højere end de gældende lovkrav og stille tilsvarende krav til deres underleverandører, siger Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Et tigerspring
Hun mener, at virksomheder og offentlige bygherrer, der har valgt at følge den nye bæredygtighedsagenda, har taget et tigerspring fremad.
- De har udvidet indsatsen fra ’kun’ at nedsætte CO2-udslippet fra den færdige bygning til også at tage højde for forbruget af ressourcer og energi før og under opførslen, fra produktion af byggematerialerne til bygningen skal rives ned og byggematerialerne genanvendes, siger hun.
Rapporten har sammenlignet et byggeri opført efter kravene i bygningsreglementet med en bygning, der er bæredygtighedscertificeret.
Det maksimale antal point inden for Dgnb-certificeringen er 100, og en bygning skal minimum score 50 point for overhovedet at blive bæredygtighedscertificeret.
Sammenligningen viste, at et byggeri opført efter bygningsreglementet scorede 16-17 point på bæredygtighedsskalaen, mens byggeriet opført med en bæredygtighedscertificering for øje scorede 70,2 point.
- Danmark anses som et af verdens førende lande inden for grøn og bæredygtig omstilling, men fokus herhjemme har ensidigt været på energiforbrug og CO2-udslip, i hvert fald når det gælder byggeriet. Bygninger er levende organismer, de har en lang levetid, og det er på tide, at vi vænner os til at tale om materiale- og ressourceforbrug for hele bygningens levetid, siger Mette Qvist.
Beskæmmende
En af de store spillere på bygge- og ejendomsmarkedet, ejendomsdirektør i PFA Michael Bruhn mener at det er beskæmmende hvor lidt man får på bæredygtighedsregnskabet, hvis man kun følger det nuværende bygningsreglement.
- For at lave ansvarlige investeringer skal vi have flere ambitioner. Den nuværende lovgivning er langt under barren, og vi skal gøre det bedre på både miljøbelastning, økonomi, sociale forhold og indeklimaforhold, siger han.
Direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, bakker op.
- Hidtil har byggereglement haft fokus på energi, og her skal jeg skynde mig at sige, at man er nået langt. Men det har ikke været et bæredygtighedsværktøj. Nu taler vi om at supplere med en frivillig bæredygtighedsklasse, og det er meget positivt, siger Henrik L. Bang.
Vores vigtigste muskel
Mette Qvist, at Danmarks indsats for at bruge klodens ressourcer har betydning for vores indflydelse ude i verden.
- Internationalt er vi afhængige af, hvorvidt vi kan overbevise andre lande. Det er vores muskler i den sammenhæng, at vi selv går forrest, når det gælder cirkulær økonomi og ikke kun favner Co2-udslip, men også materialeforbrug og energiforbrug, siger Mette Qvist til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun glæder sig over, at flere private og offentlige bygherrer allerede bygger dokumenteret bæredygtigt med certificeringsordningen Dgnb, som Green Building Council Denmark administrerer.
Men dén certificering er på frivillig basis, for bygningsreglementet scorer lavt i et bæredygtighedsperspektiv.
- Den nye bæredygtigheds-dagsorden er dynamisk, og udviklingen går hurtigt. Vi må erkende, at det kan være svært for lovgivningen at følge med, siger Mette Qvist.
Behov for mere oplysning
Den nye viden om bygningsreglementets plads i "fødekæden" - nemlig at lovgivningen ligger fire gange under de grønne krav, mange private og offentlige byggeaktører pålægger sig selv - vidner om behov for bedre oplysning og et nyt tankesæt, mener hun.
- Branchens aktører kan forledes til at tro, at de gør det mest optimale for at bygge grønt og miljøvenligt, hvis blot de holder sig inden for lovgivningen, påpeger Mette Qvist.
Målt i kroner og øre koster omstilling til bæredygtigt byggeri lidt mere under opførslen af bygningen, men målt på den lange bane er det, ifølge rapporten, en god investering, fordi det giver et godt indeklima, god medarbejdertrivsel, en god totaløkonomi og ikke mindst en grøn profil.
- Men i en tid, hvor byggekranerne er rødglødende, oplever vi desværre, at der ikke er skærpelser i det nye bygningsreglement, BR18, som trådte i kraft i starten af året. Opførsel af nye bygninger er godt for væksten, men de har et højt forbrug af ressourcer og energi, og mange aspekter af bæredygtigt byggeri bliver ikke afspejlet i det reglementet, siger Mette Qvist.
Med afsæt i rapporten indleder Green Building Council Denmark nu en indsats for at oplyse byggeriets professionelle om de forretnings- og miljømæssige fordele ved bæredygtighed fra start til slut.
Læs også: Beslutningstagere: Kursen er sat mod bæredygtighed
| Dgnb-standarden? Dgnb-certificeringen er et gennemskueligt system – eller regnskab – for bæredygtighed, som giver et tydeligt billede af, at det betaler sig at bygge bæredygtigt. Populært kan man sige, at certificeringen sætter bæredygtighed på en veldokumenteret formel, som virksomheden konstant kan arbejde på at gøre endnu bedre. Den bygger på FN’s definition af bæredygtighed, som blev præsenteret i form af Rio-erklæringen i 1992, og som stiller krav til miljømæssige, økonomiske og sociale/funktionelle forhold. |
