23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra ACO Nordic, Rambøll og HDlab

ACO Nordic
Anni Hottenroth Kramer, projektsalgskoordinator, fejreri dag 40 års jubilæum i ACO Nordic. Hun har igennem karrieren primært arbejdet med salg og varetager ordrehåndtering, fakturering og indkøb med daglig kontakt til virksomhedens kunder.

Rambøll
Jürgen Nickel er udnævnt til Senior Specialist Manager i Rambølls byggeridivision med speciale inden for energikoncepter, HVAC og indeklimaberegninger. Jürgen Nickel har en Ph.D. (Dr.-Ing.) i ventilation og indeklima, har arbejdet på adskillelige indeklimaprojekter, bl.a. i DR Byen, Copenhagen Towers, Industriens Hus (DI) og Nyt Nationalmuseum Oslo, og har arbejdet som bygherrerådgiver i store projekter som Nordeas Domicil i Ørestad. 

Anders Birch, diplomingeniør, er nyudnævnt leder af afdelingen for Renovering og Bygningsfysik på Rambølls kontor i Aarhus. Her skal han bidrage til udvikling af virksomhedens nyetablerede Indeklimalaboratorium, der arbejder med skimmelsvamp, insekter, forurening, trænedbrydende svamp mv. Derudover skal Anders videreføre udviklingen af Rambølls services inden for bygningsundersøgelser, Teknisk Due Diligence, bygningssyn og renoveringsopgaver.

Anders er uddannet diplomingeniør med speciale i bygningsfysik og materiale teknologi, og han har blandt andet lavet asbest- og miljøkortlægning af det tidligere Københavns Grønttorv, ligesom han har arbejdet med bygningsfysikken på Bella Sky i København, der hælder i en 15 graders vinkel.

HDlab
Rolf Büchmann-Slorup er ansat som chef for HDlab. Rolf Büchmann-Slorup har været i MT Højgaard i otte år. Med en maskiningeniøruddannelse fra DTU fik han muligheden for at lave en ErhvervsPhD i MT Højgaard og var med til at udvikle virksomhedens Virtual Design & Construction initiativ.

J. Jensen-koncernen står bag den teknologiske investering, der forventes at sætte nye standarder inden for digitale byggerier og teknologi på byggepladserne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14