Behov for kystbeskyttelse: Lovforslag giver grundejere ny optimisme

Hvorfor er det så svært at gennemføre en kystsikring?

Det har en række grundejerforeninger og kommuner langs den sjællandske Nordkyst spurgt sig selv om i årevis.

Men nu er der tilsyneladende ved at komme sprækker af lys i de mørke skyer.

- Der sker heldigvis meget på området for kystbeskyttelse lige nu, siger Birgit Lund, formand for Klitgårdens grundejerforening og talsmand for Kystbeskyttelse Gribskov, som er en organisation af to grundejerforeninger og et kystlag.

Organisationen fik foretræde for Folketingets Miljøudvalg sidste år, og siden er det såkaldte "kystbeskyttelsessubjekt" udvidet. Det betyder, at en ejendom nu skal tolkes meget bredt. Man kan for eksempel beskytte ubebyggede arealer og haver.

- Men den hellige grav er ikke velforvaret endnu. Hvis vi ikke får gennemført sandfodring, står vi i sammen situation som før stormen Bodil, siger Birgit Lund til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Øget metodefrihed
Anden del af den nye lovpakke skal til førstebehandling i Folketinget på fredag 13. april, og det er et lovforslag fremsat som en udmøntning af den såkaldte "Aftale med KL om kommunernes økonomi 2018", som regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i juni sidste år.

Med lovforslaget ændres vægtningen i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, så grundejere kan kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed til kystbeskyttelse, herunder hård kystbeskyttelse, hvor det ikke skader nabostrækninger.

- Vi kan ikke lave faste anlæg, hvis vi på den måde bare flytter problemet til naboen. Og det er derfor, sandfodring er så nødvendig. Og som samlet projekt, siger Birgit Lund.

Et storskala kystprojekt
Gribskov Kommune bad i efteråret 2016 på vegne af Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune og Helsingør Kommune rådgivergruppen Cowi, Niras, DHI og arkitekterne Hasløv & Kjærsgaard om at udarbejde et kystteknisk skitseprojekt for et kystbeskyttelsesprojekt langs Sjællands nordlige kyst - det vil sige de cirka 60 km mellem Hundested og Helsingør.

Kommunerne ville belyse de kysttekniske og lovgivningsmæssige muligheder for at gennemføre et storskala kystprojekt, mod kronisk og akut erosion på 25 års og 50 års sigt, som omfatter hele Nordkysten.

Rapporten konkluderer blandt andet at "..den aktuelle og fremtidige kroniske og akutte erosion viser sig således i stigende grad at være en fælles udfordring for grundejerne langs hele Nordkysten."

Yderligere udbygning
Eksperterne bag rapporten siger, at det ganske vist er teknisk muligt at forstærke den eksisterende beskyttelse ved at udbygge den hårde kystbeskyttelse - for at beskytte ejendomme og infrastruktur, men at det vil medføre, at kysten bliver yderligere udsat i fremtiden, fordi erosionen vil fortsætte.

Skråningsbeskyttelserne er som udgangspunkt private anlæg og kan derfor med fordel vedligeholdes og udbygges i privat regi efter grundejernes ønsker.

Strandfodring er et tiltag, som strækker sig over lange strækninger og sand, grus og ral vandrer langs kysten. Strandfodring bør derfor, anbefaler Cowi-rapporten, foretages over længere strækninger i fælles regi.

- Det er jo sådan, at det sand, du lægger foran mig, det ligger foran naboen i morgen, siger Birgit Lund.

- Så i det lys er det positivt, at ministeren efter vores møde i januar 2017 og en række borgermøder derefter, nu har set i øjnene, at der måtte ske noget, siger Birgit Lund til Licitationen.

En skæv fordeling
Tilbage står spørgsmålet om finansieringen. Et spørgsmål, som de tre kommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør fortsat presser på med.

Der er nemlig stadig utilfredshed med, at den jyske vestkyst modtager en statslig kystsikring på 90 mio. kroner årligt mens den sjællandske nordkyst får 0 kroner.

En utilfredshed, der hen over sommeren 2016 blev skærpet af konklusionen i en rapport fra Miljø- og Fødevareministeriet, der viste, at den nordsjællandske kyststrækning er mindst lige så truet af sammenstyrtning på grund af vind og vejr som kysterne ved de jyske kommuner.