23948sdkhjf

Omfattende renovering spærrer Gammel Lillebæltsbro i 20 uger

Anlægsentreprenøren Arkil A/S renoverer Gl. Lillebæltsbroen fra 22. maj og frem til efterårsferien

Gl. Lillebæltsbroen bliver spærret for vejtrafik i 20 uger fra 22. maj, mens anlægsentreprenøren Arkil A/S gennemfører en renovering af broen for Vejdirektoratet.

- Vi har fundet frem til den periode i 2018, hvor vejrbetingelserne er mest egnet til at renovere Gl. Lillebæltsbroen. Det er en meget omfattende og nødvendig renovering, som vi mest effektivt kan gennemføre, hvis entreprenøren Arkil A/S kan arbejde på broen uhindret af vejtrafikken.

- Derfor har vi valgt at spærre Gl. Lillebæltsbroen for vejtrafik i hele perioden. Til gengæld bliver den samlede renoveringsperiode så kortere," siger specielkonsulent i Vejdirektoratet, Shahriar Honar, i en pressemeddelelse.

Flytter trafik
Trafikanter kan i perioden benytte Lillebæltsbroen, hvor der også er fundet en løsning for langsomkørende køretøjer.

I 2018 består arbejdet primært af fugtisolering på kørebanen og betonreparation på undersiden af brodækket. Arkil starter arbejdet 22. maj, og renoveringsperioden varer 20 uger. Det vil sige frem til efterårsferien.

Gl. Lillebæltsbroen vil være spærret for vejtrafik i hele perioden, så vejtrafikanterne skal i stedet benytte sig af Lillebæltsbroen. Dette gælder også erhvervsliv med langsomkørende køretøjer. Vejdirektoratet har fået politiets tilladelse til at arrangere eskorter af erhvervets langsomkørende køretøjer over Lillebæltsbroen, mens Gl. Lillebæltsbro er spærret for vejtrafik både i 2018 og 2019.

Togdriften fortsætter uhindret, ligesom gangstien til gående, cyklister og knallert 45 også er åben i langt det meste af perioden. Undtaget er nogle enkelte nætter, hvor arbejdet kræver, at man lukker fællesstien.

Munk

Gammel Lillebæltsbro
  • Den ”gamle Lillebæltsbro” blev opført i årerne 1925-1935 og var den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn
  • Broen er 1178 meter lang, 57 meter høj og kostede 32 mio. kroner
  • Med den samtidige indsættelse af nye lyntog faldt transporttiden mellem Jyllland og hovedstaden betragteligt
  • Stålgitterbroen blev opført af det danske entreprenørfirma Monberg og Thorsen i samarbejde med tre tyske firmaer
  • Allerede i 1950’erne betød udviklingen i bilismen dog, at der blev behov for en ny forbindelse over bæltet, og en ny Lillebæltsbro stod færdig i 1970
Kilder: danmarkshistorien.dk (Aarhus Universitet), Visit Lillebælt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.328