23948sdkhjf

Tyskland bekræfter: Femern-forbindelsen forsinkes

Op mod et halvt år yderligere bliver Femern-forbindelsen udsat på grund af forsinket miljøgodkendelse.

Femern-forbindelsen får ikke en miljøgodkendelse af myndighederne til sommer, som Danmark ellers havde regnet med.

Det bekræfter den slesvig-holstenske transportminister, Bernd Buchholz, i en pressemeddelelse.

- Jeg regner med en beslutningen senest ved årets udgang, siger han.

Det er en uafhængig myndighed, der håndterer miljøgodkendelsen af den 18 kilometer lange tunnel mellem Danmark og Tyskland. Planlægningen har stået på i snart ti år og nærmer sig altså målstregen.

Femern A/S skulle selv være skyld i forsinkelsen, da selskabet har afleveret deres godkendelsespapirer for sent. Men det afvises af selskabet, som hævder at have fulgt tidsplanen.

- Vi har fulgt den tidsplan, der har været aftalt med den tyske godkendelsesmyndighed og afleveret alt materiale til de aftalte frister i den efterspurgte kvalitet.

- Nu afventer vi de officielle meldinger fra Tyskland, lyder det i et skriftligt svar fra selskabet.

Femern Bælt-forbindelsen vil blive en sænketunnel med en firesporet motorvej med nødspor og en dobbeltsporet elektrificeret jernbane.

Der har været 12.600 indsigelser mod projektet, der blev indgivet i sommeren sidste år. Det er den danske stat, som næsten egenhændigt finansierer projektet på 7,4 milliarder euro (omkring 55 milliarder euro).

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109