23948sdkhjf

Beskæftigelsen sætter danmarksrekord

For bygge- og anlægsbranchen er det især nybyggeriet af boliger, der hiver beskæftigelsen i vejret, forklarer cheføkonom i Dansk Byggeri

En ny rekord. Med 2.728.800 personer i job i januar 2018 og en beskæftigelse, der i alt er steget med 187.900 siden september 2012, er historisk mange danskere i job. Ser man på den private sektor, er der kommet 6.500 flere i job i januar måned og dermed er beskæftigelsen på det højeste niveau nogensinde.

Det viser tal for lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 2018 fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kalder udviklingen en "historisk milepæl" og understreger at fokus nu skal være på, at sikre sig mod flaskehalse.

- For at holde hånden under opsvinget, er det afgørende, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for. Ellers risikerer vi, at mangel på arbejdskraft kan ende med til at bremse for højkonjunkturen. Regeringen har derfor fokus på at forebygge flaskehalse. Vi har med parterne bag beskæftigelsesreform afsat 92 mio. kroner til at opkvalificere inden brancher, hvor der er efterspørgsel. Regeringen har mere på vej. Vi vil blandt andet styrke danske virksomheders adgang til relevant udenlandsk arbejdskraft, siger han i en pressemeddelelse.

Flere seniorer
I bygge- og anlægsbranchen er det især nybyggeriet af boliger, der trækker kraftigt opad, forklarer cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

- Selvom der i bygge- og anlægsbranchen fortsat er et godt stykke op til rekordniveauet fra før finanskrisen, så peger beskæftigelsespilen fortsat opad i 2018 og 2019. Dansk Byggeri vurderer, at branchen godt kan håndtere rekrutteringsudfordringerne med en kombination af flere nyuddannede, flere seniorer og mere udenlandsk arbejdskraft, siger han.

Bo Sandberg kalder det en "pseudo-diskussion", om den aktuelle beskæftigelsesfremgang mest kommer den indenlandske eller udenlandske arbejdskraft til gavn.

- Der er plads til og brug for begge dele så langt øjet rækker, pointerer han.

En medvirkende forklaring på beskæftigelsesrekorden er ifølge Dansk Byggeri den ret banale, at befolkningstallet også stiger. De aktuelle 2.728.800 lønmodtagere udgør omkring 70 procent af den samlede 16-64 årige befolkning. Så i den måling er der fortsat et nøk op til den højeste beskæftigelsesfrekvens nogensinde, som var 71,9 procent af de 16-64 årige i februar 2008.

Læs mere om travlhed i byggebranchen:
Øland dropper ordrer på grund af travlhed

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142