23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Asfaltbranchen fortsætter i højt gear

Et højt investeringsniveau i kommunerne og på det private marked opvejer tilbageholdenhed fra staten. Asfaltproduktionen ventes i 2018 at nærme sig rekordniveau fra 2017

Asfalttromlerne kommer ikke til at samle støv i 2018.

Rammebetingelserne for asfaltbranchen var gode i 2017 og vil fortsat være det i 2018, mener Anders Hundahl, adm. direktør i Asfaltindustrien.

- Vi ser, at kommunerne fortsat holder et højt niveau, da de har et stort vedligeholdelsesefterslæb på vejene. Og så kan vi også glæde os over, at det private marked for alvor er ude af krisen, og der bliver investeret i blandt andet private villaveje og nye p-pladser til supermarkederne, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Højt produktionsniveau
Branchens største virksomheder mødes i dag torsdag, når Asfaltindustrien afholder sin årsdag, Asfaltdagen. Her vil det blandt andet blive offentliggjort, at den danske asfaltbranche producerede små 4 mio. ton asfalt i 2017, hvilket er lidt mere end de 3,8 mio. ton, der blev produceret i 2016. Og ifølge en tabel på Asfaltindustriens hjemmeside kan ingen år i perioden 2007-2016 matche de 4 mio. ton fra 2017.

Organisationen forventer en produktionsmængde på samme niveau i 2018.

Mens kommuner og det private har et højt forbrug af asfalt i øjeblikket, så mærker branchen dog fortsat, at en af landets største bygherrer, nemlig Vejdirektoratet, holder igen med investeringer i nyanlæg og vedligehold af veje.

- Vejdirektoratets investeringer kommer til at falde lidt, og det er ærgerligt, at det ikke er lykkedes for os at overbevise politikerne på Christiansborg om, at de skal ændre deres stop and go-politik og tænke mere langsigtet, siger Anders Hundahl.

Mere fokus på klimaløsninger
Hvilke muligheder ser du for asfaltbranchen her i 2018?

- Jeg tror, der kommer et stort fokus på klimaløsninger, og her er asfalt relevant på mange måder. Det kan være med til at afhjælpe de problemer, der kommer af store regnmængder, det kan være støjdæmpende, og asfalt med en lav rullemodstand mindsker brændstofforbrændingen. Området får større og større opmærksomhed, og 2018 kan godt blive året, hvor det får sit store gennembrud, siger Hundahl.

I Asfaltindustriens bestyrelse sidder repræsentanter fra virksomhederne Arkil, Colas, Munck Gruppen, NCC, Pankas og YIT (tidligere Lemminkäinen, red.).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web01