Pisk og papirarbejde giver ikke flere hænder

Arbejdsgiverne håber, at de store virksomheder i fremtiden vil tage et større ansvar og hjælpe med fødekæden af kvalificeret arbejdskraft

I det nye trepartsforlig har det københavnske bureaukrati igen været på spil. Og igen er det de små- og mellemstore virksomheder, der betaler prisen. De har besværet med at udfylde nye indberetninger. I forvejen er de beskæftiget med rapporter, skemaer og generelt papirarbejde. Ofte er det mester selv eller hans kone, der må bruge fritiden på at gøre bureaukraterne i København tilfredse.

Selve AUB-modellen er også forkert tænkt. Selv her i Nordjylland har vi fundet ud af, at det går bedre med guleroden end med pisken. Så vi er kede af, at man nu vælger at afstraffe virksomheder, der ikke tager ansvar for fremtidens arbejdskraft. Vi havde hellere set, at tilskuddet til dem, der faktisk tager ansvar, kom tilbage.

Fejl-uddannelsespolitik
Taberne bliver helt sikkert erhvervsuddannelserne og de unge mennesker. For det kommer næppe til at flytte noget. Så der bliver ikke flere praktikpladser. Og igen bliver det de små- og mellemstore virksomheder indenfor håndværk, industri, landbrug og de små detailvirksomheder, der mærker konsekvenserne.

For resultatet af den fejl-uddannelsespolitik, der er ført de senere år, mærker vi tydeligt i landdistrikterne. Her er en mangel på kvalificeret arbejdskraft, der bliver større dag for dag. Maskiner der står stille, og maskiner der ikke bliver repareret til tiden. Det kan på længere sigt give et fald i produktion og indtjening til vores land.

Det er de små og mellemstore virksomheder, der uddanner flest. Alligevel er det mange af os i landdistrikterne, der ikke har nok kvalificeret arbejdskraft. Virksomheder i de større byer har i mange år brugt østarbejdere. De er nu taget hjem, og da opgaverne stadig skal løses, tilbydes der en løn til nyuddannede, som de små virksomheder i landdistrikterne ikke kan hamle op med. Så vi står tilbage med problemet.

10 procent skal være lærlinge
Det er i Nordjylland, at flest unge vælger en erhvervsuddannelse. Vi har også nogle af de bedste erhvervsuddannelser. Desværre er der heller ikke nok af vores unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Samtidig er over en tredjedel af dem, der forlader arbejdsmarkedet, beskæftiget indenfor håndværk, industri og landbrug. Det går ikke.

I Arbejdsgiverne har vi sat os det mål, at 10 procent af vores medarbejdere skal være lærlinge i 2020. Vi er snart tæt ved målet. Men vi håber, at de store virksomheder i fremtiden vil tage et større ansvar og hjælpe med fødekæden af kvalificeret arbejdskraft. Men straf og besværligt papirarbejde er ikke løsningen.