Drømmenes millionprojekt blev til et mareridt

- Det er helt uforståeligt, at jeg garantimæssigt er bedre stillet ved at købe en hårtørrer i El-Giganten end et hus til flere millioner kroner.

Carsten Lentz sukker opgivende. Han ernærer sig ved at sælge software for et amerikansk firma. Men i løbet af det sidste års tid har han udviklet sig til også at være hjemmegjort ekspert i byggeteknik og -jura.

Det har åbnet hans øjne for en hel del fejl og mangler i et system, hvor sager på over 1 mio. kroner inklusive moms ikke kan behandles ved Byggeriets Ankenævn.

Det hele startede ellers med et drømmeprojekt. Carsten Lentz og familien ville bygge ønskehuset på en grund i den nye by, Vinge, i Frederikssund Kommune med et samlet budget for projektet på over 6 mio. kroner.

Lentz-familien havde et ønske om at kombinere en råhus-leverance med forskellige fagentrepriser. De undersøgte derfor markedet for mulige entreprenører og endte med at vælge et mindre firma med speciale i elementbyggeri, som havde en arkitekt tilknyttet.

- Vi søgte efter en kombination, hvor entreprenøren kendte arkitekten eller omvendt, så vi ikke skulle stå med et scenarie, hvor tingene enten ikke kunne lade sig gøre eller blev meget dyrere end først planlagt, siger Carsten Lentz.

Han betegner den forudgående research som meget grundig. Alligevel skulle der ikke gå lang tid, før de første problemer meldte sig. Spærene til byggeriet blev leveret usamlet, hvilket førte til, at de blev rejst - og siden monteret - forkert. Elementerne blev leveret med fugt og skimmel fra den fabrik, som entreprenøren også stod bag.

- Der ringer de første alarmklokker, og jeg begynder efterhånden at køre ud på byggepladsen hver dag før og efter arbejde, mens jeg også begynder at aktivere min rådgiver i højere grad end normalt, siger Carsten Lentz om starten på det forløb, der skulle stjæle det meste af hans vågne tid resten af 2017.

Var en smule naive
Selve samlingen af huset var berammet til et par uger. Den endte i stedet med at vare halvanden måned, hvor det i mellemtiden regnede heftigt, så det halvt opførte og mangelfuldt tildækkede træhus fik vand overalt.

Lentz-familien talte med flere eksperter, som vurderede, at huset skulle lukkes og - sammen med omsiggribende destruktive indgreb - tvangstørres omgående, hvis det skulle have en chance for at kunne reddes. Men følelsen var, at alle råd og rapporter blev ignoreret af entreprenøren.

- Vi var nok en smule naive, fordi vi troede på, at entreprenøren gjorde alt for at lukke huset. Vi kan siden se, at det ikke var tilfældet, og at der blev direkte talt usandt. Og da vi når sommerferien, får vi en besked om, at det er vigtigt ikke at forcere en udtørring; at huset bare skal stå og lufttørre, siger Carsten Lentz, som i dag kan mønstre overskud nok til at grine lidt af det sidste postulat.

Men omkring sensommeren sidste år spidser det for alvor til, og tillid bliver erstattet af frygt, da entreprenøren sender en regning på næsten 1,8 mio. kroner med en påstand om, at huset er med lukket tæt klimaskærm, samt at alle de mange konstruktionsfejl og skimmel ikke skal håndteres under denne rate.

Carsten Lentz hyrer en entreprise-advokat, som giver entreprenøren besked om, at han ikke får så meget som en krone. Husbyggeriet går i stå, men entreprenøren arbejder videre på garagen, som på arkitekttegningen er bygget sammen med huset.

Et spørgsmål om overlevelse
Imens optrappes krigen i kulisserne mellem familien Lentz og entreprenøren, som også har hyret juridisk bistand.

- Vi får nogle sindssyge mails med trusler om bål og brand, som man bliver helt dårlig af at læse. Og sådan kører det frem og tilbage mellem advokaterne ind til midt november, hvor entreprenøren fyrer sin egen advokat og forsøger at hæve pengene gennem den stillede ABT93-bankgaranti.

- På det tidspunkt er det et spørgsmål om økonomisk overlevelse, da vi sammen med advokaten vurderer, at vi aldrig ser pengene igen, hvis de 1,8 mio. kroner skifter hænder, siger Carsten Lentz, der bruger knap 100.000 kroner på specialist-rapporter udover dem, der allerede er udarbejdet af den tilknyttede byggesagkyndige.

Konklusionen er, at omkostningerne til udbedring - eller i værste fald nedrivning - af huset langt overstiger de 1,8 mio. kroner.

I slutningen af november erklærer entreprenøren sig konkurs med henvisning til uberettiget tilbagehold af store beløb samt "trusler og psykisk pres på alle tider af døgnet" fra en kunde. Carsten Lentz har en god fornemmelse af, at det er ham, der er tale om i forhold til tilbagehold af store beløb, men konkursen får ham alligevel i første omgang til at ånde lettet op efter et halvt år med stridigheder.