23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Kreative producenter er byggeriets styrke

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Trods benhård konkurrence om leverancerne, så er der masser af kreativ saft og kraft hos byggevareproducenterne. Nye produkter går hånd i hånd med nye metoder, som både er med til at effektivisere byggeprocesserne og skabe bæredygtige løsninger.

Omvendt kan man sige, at det netop er den hårde kamp om leverancerne og strømmen af myndighedskrav som tvinger producenterne til at udvikle nye produkter og nye metoder.

Men, uanset hvordan det nu hænger sammen, så er det et faktum, at producenternes massive innovationskraft er med til at rykke grænserne for at bygge både bæredygtigt og effektivt. De to begreber har ofte været modsætninger i forhold til at opnå en rentabel byggeproces. Der har nemlig af og til været meget langt fra skrivebordene hos de stats- lige myndigheder til byggevareproducenterne og endnu længere ud til mestre, svende og entreprenører på byggepladserne.

Sådan er det ikke mere. Det kan man ved selvsyn forvisse sig om, når man kigger på de byggevareproducenter og deres produkter, som har været nomineret til Danske Byggecentres klima- og miljøpriser.

Vinderne blev kåret på Byggeri’18 i Fredericia i går og understreger for alvor, hvor vigtige materialeproducenterne er for den fortsatte udvikling af bæredygtige byggeprocesser.

Både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094