Miljøbrøler: Banedanmark tvunget til at fjerne 72.000 ton jord
En entreprenør ansat af Banedanmark hældte i 2015 hundredvis lastbillæs jord med murbrokker, betonrester, armeringsjern, plast og sågar en flere meter lang stålpæl ud på landbrugsjord nær Bjæverskov vest for Køge.
Kun tilfældigheder betød, at miseren blev opdaget, før entreprenøren havde dækket det hele til igen med muldjord, skriver Ingeniøren.
- Vi var på ferie, så min svigerfar holdt øje med huset. Han har set, at der er affald i den jord, der bliver kørt på marken, og så møder han to folk fra Køge Kommune, der er kørt forkert, og spørger, om de har to minutter til at gå med over og se på jorden. Da de kommer derover, kan de se, at det er helt galt, fortæller Jan Pedersen, som sammen med sin hustru, Anita Pedersen, ejer jorden i dag.
Parret stod i 2015 til at overtage den pågældende mark som led i en aftale med Banedanmark, der havde eksproprieret en del af parrets ejendom til at anlægge den nye dobbeltsporede jernbane mellem København og Ringsted.
Gravede mergelgrav op - og advarede ingen
Der måtte ikke være blød jordbund under den nye jernbane, så derfor havde Banedanmark taget prøver af jorden på hele strækningen for at få dokumenteret jordens beskaffenhed og få identificeret eventuel forurening.
Tæt på Jan og Anita Pedersens ejendom var der et blødbundsområde, hvor jorden skulle fjernes og erstattes med en mere stabil jordtype. Fordi undersøgelserne ikke havde afsløret forurening i dette område, blev det formodet, at der var tale om ren jord, og Banedanmark fik tilladelse til at lægge den fjernede jord på en mark bag ved parrets hus, hvorefter den skulle dækkes af muld, så marken igen kunne dyrkes.
Men der var ikke tale om ren jord. Blødbundsområdet rummede nemlig også en gammel mergelgrav, hvor der viste sig at være hældt tegl, byggeaffald, betonrester, armeringsjern, plast og jernaffald i.
Anita og Jan Pedersens fotos fra 2015 viser affald i mængder, der har været umuligt at overse, men alligevel blev entreprenøren i ugevis ved med at køre lastbil efter lastbil efter lastbil med affaldsholdig jord op på marken. Ifølge Banedanmark uden at gøre de rådgivere, der var hyret til at føre tilsyn med byggeriet, opmærksom på, at der var affald i jorden.
Kommunen stoppede arbejdet
Men da miljøfolkene fra Køge Kommune havde været på besøg, blev arbejdet stoppet. Efter forgæves at have forsøgt at få fat på den ansvarlige i Banedanmark, fik kommunens folk fat i entreprenøren, der hævdede, at virksomheden havde sorteret jorden, før den blev kørt ud på marken. Men kommunen krævede, at arbejdet blev stoppet, indtil det kunne dokumenteres, at jorden var ren.
I de følgende dage forsøgte Banedanmark at få lov til at lade de metertykke lag af affaldsholdig jord blive liggende, men det blev afvist af Køge Kommune.
- Det vil ikke kunne tillades at fyldjorden fra teglværksgraven anbringes på landbrugsjord. Dette uanset, at der ikke er påvist jordforurening i de 5 jordprøver, der er udtaget, da det ikke kan garanteres at jorden er uden 'lommer' af forurening, fremgår det af et telefonnotat, som Ingeniøren har fået tilsendt af Køge Kommune.
Banedanmark tilbød også at sortere jorden, men det blev ligeledes afvist af kommunen.
Kørte forurenet jord på igen
Derefter var der ikke andet at gøre for Banedanmark, end at begynde at fjerne samtlige 36.187 m3 jord igen - svarende til cirka 65.000 ton - og køre den hen til et område langs banen, hvor Banedanmark havde fået tilladelse til at bruge den slags jord som støjvold.
Derefter kørte entreprenøren 3.875 m3 jord - svarende til knap 7.000 ton jord - tilbage på den ryddede mark. Men endnu en gang var der affald i jorden, dog i mindre mængder. Og Banedanmark blev igen bedt om at fjerne jorden af Køge Kommune.
Så først i foråret 2016 var marken reetableret og havde fået muldlag lagt ud oven på fyldjorden.
Banedanmark: Det er bare noget, der sker
Ifølge et notat, som Banedanmark har sendt til Folketingets transportudvalg, resulterede flytningen af de omkring 72.000 ton jord en ekstraregning på 4,5 mio. kr. plus moms.
Alligevel mener Banedanmark i dag, at hverken den statslige bygherre eller entreprenøren gjorde noget forkert.
- Der forligger ingen mistanke om at entreprenøren forsøgte at skjule et forhold for Banedanmark, eller at Banedanmark forsøgte at skjule noget for kommunen. Der er tale om en af de situationer, der kan opstå under anlægsprojekter, og hvor der efterfølgende findes en løsning der imødekommer myndighedernes påbud med respekt for omgivelserne, projektets økonomi og fremdrift, skriver Banedanmark til Ingeniøren.
Dog kunne Banedanmark have været tydeligere i deres instruktion af maskinførerne, står der i svaret.
- Sagen viser et behov for, at projektledelsen i visse tilfælde giver grundigere instruktion af maskinførerne, så de siger til, hvis de observerer forhold, der ikke er sædvanlige for området.
Lodsejer undrer sig
I Bjæverskov undrer Jan Pedersen sig stadig over sagen. Til Ingeniøren siger han:
- Når man ser, hvad de har gjort her, kan man jo ikke lade være med at tænke på, hvad de har gjort på resten af strækningen, uden at nogen har opdaget det?
Ifølge Køge Kommune har man ikke set lignende sager på resten af strækningen.
