23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Et marked på en milliard venter

I løbet af fem år vil J. Jensen gerne sidde på 10 procent af det jysk-fynske marked

Hvis nedbrydningsfirmaet J. Jensen selv får lov til at bestemme, så sidder de på en god bid af kagen i det jysk-fynske om føje år.

I hvert fald er der nu lagt en progressiv vækstplan for firmaet, der skal få en større afdeling op at køre, og som med tiden kan køre selvstændigt.

Og målene er klare:

- Om to-tre år vil vi gerne have en omsætning i Jylland og på Fyn på omkring 50 millioner kroner, og det er nok et forsigtigt gæt. Men jeg regner med, at markedet samlet set ligger på 750 millioner op til en milliard kroner, og ud af dem vil vi gerne sætte vores underskrift på omkring 10 procent om fem år, siger Isak Nielsen, som efter en større rokade i firmaet blev adm. direktør for nedrivningsdelen af koncernen.

Positiv modtagelse
- 10 procent af markedet i Jylland og på Fyn svarer til, at vi vil have 30-35 procent af omsætningen i vores nedbrydningsvirksomhed i Jylland og på Fyn, tilføjer han.

Han er overrasket over, hvor positivt firmaet er blevet modtaget i det jyske:

- Det, at vi kører med faste priser på nedrivning og miljøsanering - også på de større opgaver - det er noget, kunderne kan lide. Det er godt for et budget, at man kender udgifterne, og det er naturligvis en betingelse, at vi er med fra start i projektet. Men det viser sig altså at være en rigtig god ting, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Isak Nielsen erkender dog også at der er konkurrence på. Det bekræftes af en brancheanalyse, som Licitationen - Byggeriets Dagblad for nogen tid siden lavede, hvoraf det fremgik, at det ikke er hele vejen rundt, der tjenes penge.

- De sager, vi hidtil har haft, har vist sig at hænge sammen, og når markedet også er der, så er det bare med at komme i gang. Vi vælger de sager, vi gerne vil byde ind på, for vi vil også gerne tjene lidt på dem, siger Isak Nielsen.

Han lægger vægt på, at firmaet har stor ekspertise med sig, som afdelingen i Jylland kan trække på, indtil kompetencerne er bygget op.

Og der er mange andre fordele ved at kunne trække på moderselskabet, nemlig blandt andet maskiner og materiellet, som i høj grad er overflyttet materiel, så det passer til de opgaver, der skal løses.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.147|instance-web01