23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ventilationen er sat i system hos Øland

Kraftig efterspørgsel sætter Ølands produktion i Aabenraa under pres. Virksomheden skal finde en vej til udvidelse og effektivisering

Når du bevæger dig rundt på et sygehus, en skole, en lufthavn, eller en hvilken som helst anden større bygning, så er der i lofterne nogle skjulte installationer, som man ikke ofte tænker over. Med mindre man kommer ind i en bygning som er under færdiggørelse, og hvor de tekniske installationer er ved at blive gennemført.

Et hav af kanaler, rør og ledninger, både firkantede og runde, er med til at sørge for, at indeklimaet bliver holdt i orden.

Hos Øland A/S i Aabenraa er det stedet, hvor disse kanaler fremstilles, og det sker stort set på samlebånd.

Michael Lyck Lauritzen er fabrikschef for de 54 medarbejdere, der stort set døgnet rundt laver ventilationskanaler. Langt de fleste medarbejdere, det vil sige omkring 40 af dem, arbejder i skiftehold, for at kunne levere ventilation efter ordre og til tiden. Faktisk er det sådan, at hvis man bestiller ventilationskanaler om mandagen, så har du dem på adressen tre dage senere.

Mest til ordre
Det meste af produktionen er ordreproducerende:

- Vore kunder kan i dag selv taste data ind direkte i vores system. Så det er kun i ret specielle tilfælde, at vi skal ind og gøre noget. Systemer her tager selv fat, og de der står i produktionen kan selv sørge for, at de rette plader bliver skåret ud, bukket og samlet rigtigt, siger fabrikschefen under en rundgang.

Materialerne er store ruller af tyndpladestål, der kommer ind i "coils" - altså ruller.

Når banerne er klar køres de ind i laserskæreren, der er rimeligt ny, og faktisk er af polsk fabrikat:

Ja, det lyder egentligt underligt, for normalt regner vi jo ikke polsk teknik for at være langt fremme, men her er der nogen der har tænkt sig om. Denne maskine kører stort set i døgndrift, og der er ikke meget service på den. Det er kernen i produktionen, den er lynhurtig, og den skal hverken have frokost eller på toilettet, siger han med et smil.

Der skal folk til
Men der er nu brug for dygtige medarbejdere rundt om den til at sørge for at tingene sker rigtigt, at der programmeres rigtigt, og at pladerne ligger rigtigt.

- Vi vinder opgaverne på en ensartet og god kvalitet i vores produktion. Det er gået stærkt med udviklingen. I 1990 var vi fire mand, og nu er vi så 54, og det skyldes at vi løbende har arbejdet med kvaliteten, samt udviklingen af en række standardprodukter, som vi producerer og lagerfører. Det betyder meget at vi kan levere hele paletten, siger Michael Lyck Lauritzen.

Han er i øjeblikket i færd med at se sig om efter et nyt sted at være for fabrikken:

- Vi har vokseværk, og vi kan ikke rigtigt være her. Vi har udbygget her flere gange, men vi ligger tæt på havnen, som vi ikke bruger til noget, og kommunen vil gerne have nogle områder hernede ved siden af. Derfor er vi begrænsede, og vi kigger os derfor om efter et sted, hvor vi kan komme til og fra, og hvor gulvene er stærke nok til de tunge maskiner, siger han.

Krisen har kradset
Firmaet har været begunstiget af, at staten gik ind og understøttede det offentlige byggeri:

- Krisen har også kradset her. Men så kom der et nyt brandreglement, og så kom efterspørgslen i gang, samtidig med at der kom flere offentlige investeringer i byggeriet, og siden er det gået derudad. Vi har for eksempel vundet opgaven på det store Apple-byggeri nord for Viborg, og det er en større opgave, siger han.

Firmaet har også været med på Sygehuset i Aabenraa, Skejby (DNU) og i Hillerød.

- Vi var med langt fremme i Facebooks nye byggeri, men den gik til en anden. Sådan er det jo, smiler han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.095|instance-web02