23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Tilbage til fremtiden - den kommer uanset

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Hvor ville det være fantastisk, hvis vi kunne sætte os ind i den berømte aluminiums-DeLorean-sportsvogn og lade Michael J. Fox køre os en hårrejsende tur ind i fremtiden for at se, hvordan byggebranchen ser ud om måske 20-50 år.

Så ville det være noget nemmere at indrette samfundet og dermed også den måde, vi bygger på. Men sådan er det ikke, så vi må nøjes med det, vi selv kan se i krystalkuglen.

Og selv om det er svært at spå om fremtiden - nogle vil nok mene, at det er meget sundt, at vi ikke kender den - så er der dog nogle pejlemærker, som kan give os en idé om, hvad vi skal sætte fokus på fremover.

Klimaproblematikken er noget rimeligt konkret, som vi allerede nu kan forholde os til og dermed også bygge efter, men hvor progressiv er udviklingen, og hvor ender det?

Et andet er befolkningstilvæksten, demografien og ikke mindst den måde, vi vælger at bo på. Vil urbaniseringen fortsætte i det uendelige, eller kommer der en modreaktion?

Noget andet er tilgængeligheden til byggematerialer og arbejdskraft. Og her hænger globaliseringen sammen med udviklingen.

Vi ser i disse år en mængde eksempler på "disruption", hvor hele markeder og distributionskanaler brydes op for at finde nye måder at gøre det på. Det får en kæmpebetydning for vores fremtidige adfærd.

Men vi skubber også selv på udviklingen, og det gør vi med mere genbrug af byggematerialer, mere digitalisering, effektivisering og nye måder at tænke på, for eksempel cirkulær økonomi.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094