23948sdkhjf

Byggeriet skal genbruge mere

Stor temadag om genanvendelse og genbrug af byggeaffald i praksis

Temadag

Hvornår: Onsdag 21. marts 2018
Hvor: Kolding
Deltagelse er gratis, og tilmelding sker via Teknologisk Institut: www.teknologisk.dk

Danmark skal være uden affald, og det kræver innovation i byggebranchen. Derfor holder Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB) en stor temadag om genanvendelse og genbrug af byggeaffald i praksis.

- Det er nødvendigt, at byggebranchen i øget omfang behandler gamle byggematerialer som værdifulde ressourcer og ikke som affald eller som materiale, der blot skal nedknuses og fyldes under veje. Det kræver imidlertid ny viden og nye kompetencer, og der skal udvikles metoder til bedre affaldsforebyggelse og mere genbrug og genanvendelse. Det er vores forhåbning, at temadagen kan inspirere flere til innovation, der gør affald til ressourcer, siger Anke Oberender, der er leder af VHGB.

Temadagen henvender sig til alle i byggebranchen, producenter og byggemyndigheder. Nogle af de gode eksempler på genbrug og genanvendelse vil blive præsenteret til inspiration, og der bliver videndeling om, hvordan man får genanvendt eller genbrugt gamle materialer, når bygninger rives ned eller bygges om. Dagen giver også mulighed for et kig ind i udstillingen ’Wasteland - fra affald til arkitektur’.

Om VHGB

Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald
VHGB vejleder om miljøfarlige stoffer ved ombygning, renovering og nedrivning og om mulighederne for genbrug og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.

VHGB er et uafhængigt og selvstændigt center, der blev etableret i 2016 og er finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, Grundejernes Investeringsfond og Realdania.

VHGB’s styregruppe omfatter Dansk Byggeri, Grundejernes Investeringsfond, Miljøstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Bygherreforeningen og Kommunernes Landsforening.

Læs mere om: VHGB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094