23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Når kransekagefiguren går på deltid

Helikopterpiloten afløser gravemaskinen hos KFS Boligbyg, hvor det usædvanlige generationsskifte har skabt en følelse af sorg, selv om beslutningen er den helt rigtige

Kaffekopperne er for længst tømte. Interviewaftalen med Ditte Maria Kollerup har overskredet tidsrammen, og nu er kontoret invaderet af den næste aftale i kalenderen, som skal finde det helt rigtige sted at skyde et par billeder. Herefter vender den 34-årige indehaver af og kreative direktør i KFS Boligbyg bilen mod nord og kører fra hovedsædet i Støvring til en frokostaftale i Aalborg.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men Ditte Maria Kollerup er direktør på deltid. Det har hun sådan set været i et stykke tid. Nu er hun klar til at fortælle om beslutningen til en branche, hvor direktøren ofte er en mand i 50’erne med lange arbejdsuger.

- Jeg mener ikke, at den ideelle leder nødvendigvis skal være den første til at komme på kontoret og den sidste til at gå hjem. Jeg ser det som en fordel, at jeg har muligheden for at bevare overblikket ved at tænke mere strategisk og langsigtet. Og så har jeg tiden til at kaste mig over det, hvis der er noget, der brænder på. Det kan jeg gøre, uden at driften samtidig går i stå

Det gør Ditte Maria ikke. Hun har hjertet fuld af budskaber, der leveres, så de virker velovervejede og impulsive på samme tid.

- I mange virksomheder bliver der arbejdet så meget, at folk faktisk hele tiden er bagefter. Hvis du som medarbejder står med et problem, får du ingenting ud af at spørge din chef, hvis han også er stresset. Det vil i sidste ende gøre, at man ikke spørger chefen om hjælp, fordi man ved, der ikke kommer noget ud af det. Og hvilken gavn gør chefen så?

Arvtager ved en tilfældighed
Det retoriske spørgsmål venter ikke på svar, mens det kortvarigt hænger i luften på det velindrettede kontor på Hagensvej i Støvring.

KFS Boligbyg har siden 1987 haft til huse i erhvervsområdet i den sydlige del af byen med Hydrema og Tylstrup Kager som nogle af de nærmeste naboer.

Her har adskillige af stations- og gymnasiebyens raske drenge og piger tjent til turene i Jomfru Ane Gade med fritidsarbejder gennem årene. Og det var egentlig også sådan, Ditte Maria Kollerup selv fik foden inden for i KFS Boligbyg for 15 år siden.

Kurt Flemming Sørensen lagde initialer til den virksomhed, han grundlagde i hjemmet på Porsborgvej i Støvring i 1983. Samme år kom Ditte Maria Kollerup til verden som den yngste i en søskendeflok på fire. Den pædagoguddannede mor var hjemmegående en stor del af barndommen, og de huslige samtaler handlede kun sjældent om forretninger.

De to søstre uddannede sig til henholdsvis designer og filosof, mens broderen er jazzmusiker. Ditte Maria Kollerup var da også på vej mod journalistuddannelsen i Aarhus, da hun gjorde stop i familievirksomheden for at tage et studiejob.

- Men så endte jeg med at sælge et hus. Det var fedt, og så kørte det bare derefter, siger hun i dag om den tilfældighed, der flyttede karrierens fokus fra artikelopbygning til boligindretning.

Sorgfuldt farvel
I 2007 købte Ditte Maria Kollerup en mindre del af selskabet. Andelen voksede i 2012, hvor hun samtidig blev en del af direktionen. Og i 2014 overtog yngste-datteren så det fulde ejerskab af KFS Boligbyg, som siger farvel til far og grundlægger Kurt Flemming Sørensen med udgangen af indeværende regnskabsår ultimo april.

- Jeg har i flere år fokuseret på, at det bliver svært for min far at stoppe i firmaet efter 35 år, hvor han har arbejdet alle ugens syv dage. Så det er kommet bag på mig, hvor svært det også har været for mig at tænke på, at vores fælles rejse nu er ved at være forbi, siger Ditte Maria Kollerup om de følelser, der er forbundet med at overtage familiens livsværk.

For selv om hun og faderen har meget til fælles, så ved hun også, at de på afgørende punkter er forskellige. Far Flemming møder tidligt ind og går sent hjem. Og hvis der er problemer, "hopper han selv ud i gravemaskinen og ordner dem".

Omvendt er Ditte Maria selv mere kommunikerende og trives bedst i rollen som pilot, der bevarer overblikket i helikopteren.

Derfor giver det også mening, at hun trækker sig tilbage som kransekagefigur for virksomhedens ledelsesteam, der fremover består af hende selv og yderligere fire personer, som sidder med hver sit ansvarsområde.

- Det her er det rigtige for mig. Det ved jeg. Men det er også mærkeligt og skræmmende at sidde her og have det sådan som 34-årig. I løbet af 2017 kom de nye ledere til. Det er jeg glad for og taknemmelig over. Men det betyder også, at min fars og min fælles rejse er forbi, fordi vores virkelighedsbillede og perspektiv ikke længere er det samme. Da vi lavede en turnaround i forbindelse med finanskrisen, havde vi det samme mål. Sådan er det ikke længere, og jeg føler en vis sorg over, at det nu er slut.

Godt at kende egne svagheder
Ditte Maria Kollerup ved godt, at hendes beslutning om at krone generationsskiftet ved selv at gå på deltid som direktør kan opfattes som dovenskab.

Den slutning er dog langt fra sandheden, fastslår hun, efterfulgt af eksempler på de projekter, som tiden også skal bruges på.

Og prisen betaler hun i øvrigt selv som eneejer af virksomheden.

- Vi aflønner fem ledere, og den udgift kunne vi sagtens gøre mindre. Men vores idealistiske tanke er, at vi alle skal have det godt. Derfor skal det være et realistisk setup, hvor du kan have det godt som menneske og samtidig klare dit arbejde.

- Jeg tror på, at det betyder, at du som medarbejder trives bedre og derfor leverer mere, bliver her længere og er mindre syg. Og så er spørgsmålet, hvad der egentlig er billigst i længden?

Ditte Maria Kollerup lader spørgsmålet hænge uden selv at følge op med svaret. Måske i erkendelse af, at ingen i sidste ende kan give det.

Eller som den 34-årige deltidsdirektør selv siger det:

- Jeg har altid vidst, hvad jeg var god til, og hvad jeg var mindre god til. Men jeg ville have vundet mere, hvis jeg i en tidligere alder havde hyret nogle andre til at gøre det, jeg ikke selv var god til.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04