23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Bendt Bendtsen: Bygningsdirektivet er en milepæl

Kravet om at medlemslandene skal lave strategier for energirenovering, kan skabe vækst til både store og små danske virksomheder, mener parlamentarikeren

EU’s nye bygningsdirektiv skal nok sparke gang i energirenovering af den europæiske bygningsmasse.

Det konservative medlem af Europa-Parlamentet Bendt Bendtsen er ikke i tvivl om, at det netop færdigforhandlede direktiv vil virke og kalder det "en milepæl".

- Vi sætter med det her direktiv gas på energirenoveringerne i hele Europa. I forhold til hvad Kommissionen spillede ud med, så er det blevet meget ambitiøst. Vi fik det for eksempel udvidet til også at omhandle eksisterende bygninger. Samtidig skal alle medlemslande lave nationale strategier for, hvordan de vil energirenovere deres bygningsmasse. Og det er godt, for der er brug for at der i hele EU kommer gang i energirenoveringer, siger han.

Nationale mål
I Danmark har direktivet været kritiseret for at mangle konkrete mål for energibesparelser, men den kritik afviser Bendt Bendtsen.

- Det er meget stor forskel på, hvad der ville være realistiske mål for de enkelte lande. Derfor synes jeg, det er mest fair, hvis nationalstaterne selv sætter deres mål. Da vi forhandlede det på plads, spændte vi buen helt ud til, hvad vi kunne komme igennem med, og jeg synes, det er blevet et godt resultat. Personligt kunne jeg godt have set konkrete mål, men der skal også kunne samles opbakning, siger han.

Hvilke fordele ser du for Danmark?

- På den lange bane er det her med til at sikre, at vi bliver mere bæredygtige. Samtidig giver det vækst og arbejdspladser i medlemslandene, og fordi vi er foran i Danmark giver det også gode eksportmuligheder. Når de enkelte lande har lavet langsigtede planer for energirenovering, så vil det betyde flere investeringer i energirenoveringer og dermed mere vækst, siger Bendt Bendtsen, der har været chefforhandler til bygningsdirektivet.

Giganterne og de små
EU anslår, at 80 procent af de bygninger, der står i landene i dag, også står der i 2050. Dermed bliver de en vigtig del af at nå de fælles klimamål om, at CO2-udslippet i 2030 skal være 30 procent under niveauet i 2005, når det gælder boliger, transport og landbrug.

- Ud over at det generelt giver god mening, at spare på energien, så er der også nogle større politiske gevinster - nemlig at vi gør os fra fra Putin og Rusland og ikke skal importere så meget af vores energi derfra, siger Bendt Bendtsen.

Hvilke virksomheder, mener du, får gavn af direktivet?
- Det kommer en række virksomheder til gode. Der er selvfølgelig giganterne som Rockwool, Velux, Grundfos og Danfoss, men de mange energirenoveringer vil også være til gavn for smv’erne, da der bliver noget arbejde til dem, siger han.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|