DAGENS LEDER: Nedrivninger løser ikke problemet
Af Christian Brahe-Pedersen
For sjette gang siden 1994 har en regering spillet ud med et politisk udspil, som skal få bugt med ghettodannelser i de danske byer. Det sjette ghettoudspil fra den nuværende regering kan meget vel opfattes som det skrappeste med 22 initiativer, der blandt andet skal give politiet mulighed for at indføre strafzoner, mens kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i ydelse, hvis de flytter ind i en ghetto. Ligesom regeringen lægger op til at ekspropriere og nedrive hele bebyggelser.
Nedrivninger af hele bebyggelser under tvang er et kontroversielt forslag, som regeringen selvfølgelig skal finde flertal for under de kommende forhandlinger. Men spørgsmålet er, hvor meget det løser. Eksempelvis i København vil det kræve, der skal findes nye boliger til tusinder af beboere, og med den mangel på billige og almene boliger, der er i København, virker det ikke særlig realistisk. Samtidig eksporterer regeringen jo så at sige blot problemet til andre områder eller byer og lader i bund og grund kommunerne stå med et endnu større problem.
Regeringen har afsat godt 12 mia. kroner over en længere årrække til indsatsen i de udsatte boligområder. Og ingen tvivl om, at ghettodannelser skal bekæmpes.
Men pengene burde i høj grad bruges på renovering i de omtalte områder. Erfaringer fra eksempelvis Gyldenrisparken på Amager viser, at det virker positivt på beskæftigelsen og uddannelse. Så de positive erfaringer herfra burde snarere bruges frem for at trumfe nedrivninger igennem, der ikke nødvendigvis løser problemet.
