23948sdkhjf

Dansk kro i indien klar til nye gæster

Bygninger fra Danmarks kolonitid er blevet gennemrestaureret i dansk-indisk samarbejde

Der var engang... en dansk handelsstation i det nordøstlige Indien. I årene 1755 til 1845 rummede den både en guvernørbolig, to byporte, Skt. Olavs Kirke og ikke mindst "The Denmark Tavern" - den danske kro.

Området hedder Bengalen, og i dag er byen Serampore vokset op omkring den gamle danske handelsstation.

Nationalmuseet har sammen med indiske arkitekter og håndværkere i partnerskab med foreningen Realdania restaureret en del af de gamle bygninger, og de blev i går genindviet med deltagelse af Vestbengalens minister for Turisme og Kultur, Shri Indranil Sen.

Nyt hotel i den gamle kro
Sammen med de øvrige bygninger står den 230 år gamle kro nu igen flot til glæde for både lokalbefolkningen og turister. Den gamle handelsstation vil fremover huse et kultur- og informationscenter med konference- udstillings- og kontorfaciliteter i det tidligere danske guvernørhus og en cafe med hotelværelser i den gamle Denmark Tavern.

Et næsten glemt kapitel
Den danske bygningsarv i Serampore var indtil for nylig stort glemt i den danske bygningshistorie. Restaureringen har derfor også været anledning til at afdække og synliggøre et væsentligt kapitel i dansk kulturarv, som kun de færreste har kendt til.

I gårsdagens indvielse deltog delstatsregeringen og markerede dermed Indiens store interesse for bevarelse og sikring af den fælles dansk-indiske kulturarv i Serampore. En interesse, der blandt andet hænger sammen med, at det første moderne universitet i Asien - og Danmarks tredje universitet - netop blev etableret i Serampore. Serampore College har i dag ca. 3.500 studerende fra hele Indien.

Samtidig ligger projektet i god forlængelse af den del af Realdanias arbejde i Danmark, der handler om at sikre kvaliteterne i historiske bygninger og kulturmiljøer som grundlag for at skabe livskvalitet og udvikling i store og små byer over hele landet. Kilde: Realdania

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125