23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Cowi er på jagt efter nye opkøbsemner

Med virksomhedens hidtil bedste driftsresultat, historisk højt cash-flow og en solid ordrebog er Cowi klar til nye virksomhedsopkøb

Med sit hidtil bedste driftsresultat, samt vækst for 14. år i træk, står den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi i en gunstig opkøbsposition.

Det fortæller firmaets adm. direktør Lars-Peter Søbye i forbindelse med offentliggørelsen af årsresultatet for 2017. Også en styrket tilstedeværelse i Sydøstasien (se faktaboks) er med til at understøtte hans forventning om yderligere vækst frem mod 2020.

Cowi gik i 2017 fortsat frem over hele linjen og leverede et resultat på den primære drift på 448 mio. kroner, samt opnåede fremgang i cashflow på 99 procent, til 453 mio. kroner.

- Jeg er supertilfreds, ikke mindst på medarbejdernes vegne; det er jo en holdpræstation, at vi med en omsætning på mere end 6,1 mia. kroner præsterer vækst for 14. år i træk. Og vi er spot-on i forhold til planen, som blev lagt for to år siden, siger Lars-Peter Søbyen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han tilføjer at virksomheden netop nu har i alt 16.000 projekter i gang, forvaltet af koncernens 6.612 ansatte.

- Vi er nu to år inde i vores strategiperiode frem mod 2020, og kan konstatere, at vi på alle parametre går frem. Vi har skabt en organisk vækst i omsætningen på 4 procent, hvilket i vores branche er særdeles tilfredsstillende, siger han.

- Vi går frem i indtjeningen, og har formået at skabe en historisk høj fremgang i cash-flow, som sikrer vores finansielle fleksibilitet - og blandt andet gearer os til nye opkøb, tilføjer Lars-Peter Søbye.

Jagt efter nye opkøbsemner
Med en opkøbskapacitet på over en milliard kroner er Cowi fuldt rustet til at investere i nye ydelser og købe nye virksomheder.

Men opkøb kan ikke tvinges igennem, pointerer Lars-Peter:

- I vores hjemmemarkeder i Skandinavien, i Storbritannien og i Nordamerika er vi hele tiden - dog uden at forhaste os - på udkig efter egnede emner og slår til, når den rette lejlighed byder sig. Men vi vil ikke forivre os, for det er afgørende, at der er et match i kulturen, og at de kompetencer, vi køber, styrker Cowis kerneforretning, siger Lars-Peter Søbye til Licitationen - Byggeriets Dagblad.



Hvilke typer af virksomheder har I især kig på som mulige emner for opkøb?
- Vores køb af Projektbyrån i Stockholm sidste år er et godt eksempel. Virksomheden har styrket vores kompetencer inden for projektledelse og var afgørende for, at vi vandt renoveringen af Den Kongelige Opera i Stockholm, siger Lars-Peter Søbye.

Han understreger, at nye virksomheder i Cowi-familien enten skal kunne bidrage med noget, som Cowi ikke har i forvejen eller at de skal kunne gøre Cowi endnu stærkere på udvalgte områder.

Flere større rådgivende ingeniørvirksomheder har på det seneste opkøbt større arkitektvirksomheder. Kommer det også til at ske hos jer?

- Vi holder naturligvis øje med udviklingen, og jeg vil ikke afvise, at der sker noget i den retning. Men vi har dog allerede over 100 arkitekter ansat og kan med vores nuværende set-up både håndtere muligheder og kommende opgaver, siger Lars-Peter Søbye til Licitationen.

Styrket position i Sydøstasien
Cowi-direktøren understreger samtidigt, at områderne for bro, tunnel og marine konstruktioner fortsat vil blive prioriteret.

- De store vandringer fra land til by er fortsat en af de megatrends, der driver os. Blandt andet i Sydøstasien er der et massivt behov for at få de nye megabyer til at fungere, siger han.

- Derfor er regionen også et stort vækstmarked for os, og Singapore vil blive vores platform for en yderligere udvikling af det gunstige marked, fortæller Lars-Peter Søbye.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.1|instance-web02