23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dan Jord fastholder sin indtjening

Anlægsmarkedet begrænser vækstmulighederne for entreprenøren Dan Jord A/S, der dog kommer ud med et lidt større overskud i det nye regnskab

Hos anlægsentreprenøren Dan Jord A/S fra Risskov nær Aarhus er man godt tilfreds med regnskabet for 2016/17, der endte med en mindre tilbagegang i aktiviteten og en lille fremgang på bundlinjen.

- Vi er fint tilfredse med regnskabet og kommer ud med et godt resultat taget markedsforholdene i betragtning, siger adm. direktør Stef Heykoop.

Dan Jord omsatte for 248 mio. kroner i 2016/17, hvilket er godt to procent mindre end året før. Bundlinjen har rykket sig små 4 procent i samme periode, men til det bedre, så den nu er på 14 mio. kroner før skat mod 13,5 mio. kroner i 2015/16.

Færre anlægsopgaver
Dan Jord opererer primært på anlægsmarkedet, hvor aktiviteten har været faldende siden 2015 ifølge den seneste konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri fra oktober 2017.

- Anlægsmarkedet er ikke opadgående i øjeblikket, det er primært byggeriet, der trækker. Og vi mærker, at nogle af vores kunder, især inden for det offentlige, er lidt tilbageholdende med investeringerne. Og det udmønter sig i en hårdere konkurrence.

- Men når det er sagt, så er vores omsætning kun faldet med 6 mio. kroner, så man skal heller ikke gøre situationen mere dramatisk, siger direktøren.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web02