Priser på andelsboliger halser efter ejerlejligheder

"Der er godt gang i markedet for andelsboliger, og særligt i København bliver andelslejlighederne revet væk (...) Priser på andelslejligheder er steget langt mindre end priser på ejerlejligheder. Siden 2014 er ejerlejlighedspriserne steget med 32 procent, mens prisen på andelslejligheder blot er steget med det halve. Er man så heldig at få fat i en af de eftertragtede andelslejligheder, så får man altså flere kvadratmeter for pengene end ved at købe en ejerlejlighed."

Sådan skrev Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar tidligere på måneden, da Danmarks Statistik udsendte en analyse og sin første prisstatistik for andelslejligheder.

Tallene viser, at andelslejligheder siden begyndelsen af 2014 og tre år frem stort set har haft samme prisudvikling som parcelhuse, men halser langt bagefter ejerlejlighederne.

Stort set samtidig noterede Boligsiden.dk, ejendomsmæglernes fælles portal, at det i 2017 kun tog 103 dage at få solgt en andelsbolig, udbudt via mægler. Det er 18 dage hurtigere end året før.

Billige kvadratmeter
Forklaringen på prisefterslæbet til ejerlejlighederne er ifølge Signe Roed-Frederiksen "reglerne om maksimalpriser, som lægger et loft over, hvor meget et andelsbevis må blive solgt for."

Det nye indeks fra Danmarks Statistik viser da også, at priserne for andelslejligheder siden 2015 har ligget på mindst 95 procent af maksimalprisen.

Dermed er prisloftet meget tæt på, hvad købere er villige til at betale - og i nogle tilfælde vil købere måske betale mere, end maksimalprisen tillader.

Maksimalprisen fastsættes normalt med udgangspunkt i vurderingen fra en ejendomskyndig såkaldt valuar. Han eller hun skal opgøre, hvad ejendommen er værd, hvis den bestod af lejeboliger. Da husleje ofte er reguleret, indebærer det kvadratmeterpriser, som i hovedstaden og de største provinsbyer ligger langt under, hvad ejerlejligheder kan sælges for - selv om andelslejlighederne altså også er steget.

Svært at få overblik
Det nye prisindeks har været mere end fire år undervejs, forklarer Danmarks Statistik. Det skyldes især, at det kan være vanskeligt at opgøre den samlede, reelle pris for en andelsbolig, påpeger tal-fabrikken.

Nye beboere betaler nemlig ikke blot for andelsbeviset, som er retten til at bo i lejligheden, de overtager også en del af foreningens samlede gæld.

Danmarks Statistik anslår, at landets andelsboliger i gennemsnit handles for cirka 1,1 million kroner.

Der er dog stor usikkerhed om tallene, og ikke kun fordi det kræver et grundigt kig i andelsforeningens samlede regnskab at anslå prisen.

Det er svært at finde data for handlerne med landets over 200.000 andelsboliger, og den nye prisstatistik omfatter kun 700-1.100 handler med andelslejligheder per år - mod cirka 40.000 parcelhuse og 15.000-16.000 ejerlejligheder.

Mens langt de fleste ejerboliger skifter hænder via en mægler, så er det undtagelsen for andelsboliger. Mange andelsforeninger har åbne eller lukkede ventelister, og i foreninger uden venteliste bliver andelsboligerne ofte solgt til venner eller familie, fordi maksimalprisen gør et køb fordelagtigt.

Trods besværet med at indsamle og bearbejde data vil Danmarks Statistik udsende det nye prisindeks hvert kvartal.