23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Beskæftigelsesministeren: Flere skal have anerkendt en arbejdsskade

Det drastiske fald i antallet af anerkendte arbejdsskader er et problem, mener Troels Lund Poulsen, der nu vil tage en drøftelse med Folketingets partier

Langt flere lønmodtagere der har fået en arbejdsskade skal have den anerkendt.

Det har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) lovet på et samråd i Folketinget.

Udmeldingen kommer på baggrund af, at anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker er faldet fra 79,4 procent i 2010 til 49,4 procent i 2016.

- Vi skal tage det meget alvorligt, når der sker en ulykke på arbejdspladsen. Både af hensyn til den enkelte medarbejder, der kan have ret til arbejdsskadeerstatning, men også så arbejdspladserne kan blive bedre til at styrke den forebyggende indsats. Derfor er jeg enig i, at vi bliver nødt til at se på det her spørgsmål, siger ministeren.

Moderne system
Det drastiske fald i anerkendte arbejdsskader faldt efter en højesteretsdom i 2013. Der var ellers lagt op til, at det skulle blive lettere at få anerkendt en arbejdsskade.

Det var i hvert fald intentionen med den arbejdsskadereform, som et bredt politisk flertal vedtog i 2003. Anerkendelsesprocenten kom efterfølgende helt op omkring 80 i de efterfølgende år. Men det ændrede en højesteretsdommen, der dermed har fået stor betydning for de skadesramte, som ikke har kunnet få erstatning eller dækket udgifter som følge af skaden.

- Der er behov for et mere moderne arbejdsskadesystem. I den forbindelse er det oplagt også at kigge på personskadebegrebet - herunder hvilke krav, der skal opfyldes, for at man kan få anerkendt en arbejdsskade. Jeg synes også den udvikling, der har været er et problem og det skal vi have gjort noget ved her i foråret. Jeg vil derfor gerne tage en drøftelse med Folketingets partier, siger Troels Lund Poulsen.

Finmasket net
Det er gode nyheder for de danske lønmodtagere, mener Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører for Enhedslisten,

- Lønmodtagerne skal trygt kunne gå på arbejde om morgenen og komme raske hjem til fyraften. Men er uheldet ude, så skal sikkerhedsnettet være finmasket og retfærdigt. Det er ikke tilfældet i dag, hvor alt for mange ikke får anerkendt deres arbejdsskade. Det kan kun gå for langsomt med at få det forbedret, og derfor ser jeg positivt på resultatet af samrådet, som vi havde indkaldt sammen med SF, siger han.

Højesterets dom ændrer ikke ved selve loven, men ved fortolkningen af loven. Efter dommen kom Ankestyrelsen i 2014 og 2015 med nye principafgørelser, som definerer minimumskravene til skaden. Det er dem, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal holde sig til, når de afgør, om en arbejdsulykke er under eller over bagatelgrænsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.187|instance-web01