23948sdkhjf

Landinspektører mangler ansatte

Der meldes om travlhed i den danske bygge- og anlægsbranche, og det mærker landets landinspektører, som mangler folk

Den danske bygge- og anlægsbranche har fuld tryk på kedlerne, og inden for både nybyggeri, renovering og anlægsmarkedet forventer man stigende kurver for fremtiden.

Det mærker man hos en af landets største landinspektører, Skel.dk. De er inden for de seneste to år vokset med 28 mand og væksten ser ud til at fortsætte i de kommende år.

- Vi har rigtig travlt og vil med den rigtige arbejdskraft kunne fortsætte de seneste års positive takter med årlige vækstrater på 20 procent. Det betyder, at vi i Skel.dk gerne skal ansætte i hvert fald 10-12 medarbejdere i løbet af 2018 for at kunne følge med. Som det ser ud lige nu med en nærmest ikke-eksisterende arbejdsløshed blandt landinspektører, kan det godt blive rigtig svært. Vi mangler simpelthen kvalificeret arbejdskraft, siger direktør i Skel.dk Michael Thomsen i en pressemeddelelse.

Forventet vækst på 10 procent
Landinspektørernes brancheforening, Praktiserende Landinspektørers Forening, genkender dette billede og melder således om en forventet vækst i landinspektørbranchen på 10 procent i 2018.

Søren Ladegaard Andersen, formand hos PLF siger:

- Det står klart, at der er en flaskehals mht. nyuddannede landinspektører. Hos PLF har vi en målsætning om 100 uddannede pr. år og for at nå denne målsætning har vi igangsat en målrettet støtte til uddannelsen, i form af flere penge og ny faglitteratur. Vi arbejder på at få flere til at søge ind på uddannelsen og vi er sikre på at branchen godt kan opsuge 100 nyuddannede, udtaler Søren Ladegaard Andersen, formand hos PLF i pressemeddelelsen.

I 2018 forventes der at blive uddannet 27 nye landinspektører i Danmark. Sidste år blev der uddannet 44 landinspektører og i 2016 var tallet nede på 23.

De tal er ifølge Michael Thomsen fra Skel.dk alt for lave.

- Vi oplever en kraftig stigning i efterspørgslen på vores ydelser både i det private og det offentlige. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, og det er også derfor vi synes det er så ærgerligt, at branchen mangler landinspektører.

- Der bliver simpelthen uddannet alt for få og det er noget, vi bliver nødt til at tage alvorligt og arbejde på at få ændret. Vi ser ingen tegn på at væksten aftager foreløbig og vi hilser derfor alle initiativer fra PLF velkommen, siger Michael Thomsen.
brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125