23948sdkhjf

Energiselskab lægger sig fladt ned efter regnefejl

En manglende kolonne fra et regneark koster forbrugerne hos Energi Viborg 20 mio. kroner ekstra i andet halvår

 - Der er tale om en helt banal regnefejl, som vi burde have fanget. Men det gjorde vi desværre ikke, så der er ikke andet at gøre end at lægge sig fladt ned og sige undskyld til varmeforbrugerne, siger direktør i Energi Viborg, Christian Hagelskjær til Viborg Folkeblad.

Regnefejlen kommer til at koste varmeforbrugerne 20 millioner kroner ekstra i år.

Det hele bunder i, at en kolonne i et regneark ikke var med i det endelige regnenstykke, og at man derfor ikke havde medregnet prisen for de 4,5 mio. kbm naturgas, som selskabet bruger på sine decentrale gaskedler.

Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme og boligselskaberne Sct. Jørgen og Viborg må nu ud og opkræve ekstra betaling i andet halvår af 2018.

Økonomichef hos Energi Viborg kalder fejlen for rigtig træls, men garanterer samtidig, at der er tale om et enkeltstående tilfælde.

Fejlen kommer til at koste den enkelte forbruger et sted mellem 1500 og 1600 kroner om året.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.284