Erhvervslivet har det godt, men usikkert
Den nye "Erhvervsanalyse Bornholm 2018" fra Center for Regional & Turismeforskning tager temperaturen på erhvervslivet her på øen, og det er godt. Det viser sig, at det går bedre end tidligere i mange brancher.
Analysen viser, at der de seneste par år er en stigende beskæftigelse i nogle af de private virksomheder og produktiviteten - altså den værdi, der kommer ud af en arbejdstime, er stigende. Det er begge dele godt for samfundsøkonomien, for alt andet lige så falder udgifterne til offentlige ydelser, og skattegrundlaget stiger.
Hvis vi så også inddrager de reducerede fragtrate- og billetpriser, ser det positivt ud for produktionsvirksomhederne og for turismen. Det er også gavnligt for bygge- og anlægsbranchen, for når det går godt i andre dele af erhvervslivet, så skal der bygges til og renoveres, og det er godt for vores medlemsvirksomheder.
Men vi mener i Dansk Byggeri Bornholm, at det bornholmske erhvervsliv er for differentieret til, at man blot kan konstatere, at det går godt.
Befolkningstallet falder
Selv om produktiviteten er steget i de fleste brancher, er der store forskelle på stigningen brancherne imellem. Analysen peger også på, at vi på Bornholm fortsat halter efter produktiviteten i resten af landet. Øens erhvervsliv har fortsat nogle udfordringer på den faktor, og konkurrencemæssigt har vi problemer.
Men det største problemfelt og den største usikkerhedsfaktor for erhvervslivet, er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Befolkningen bliver ældre, og arbejdsstyrker her på Bornholm er derfor faldet fra 21.000 personer til under 18.000 personer over de sidste 10 år. Efterspørgslen efter arbejdskraft er som nævnt stigende. Samme tendens ses i hele landet, men her på øen bliver det helt overvejende konkurrencen om den faglærte arbejdskraft, der kan begrænse udviklingen i virksomhederne.
CRT-analysen viser, at der om et par år vil mangle 270 faglærte medarbejdere i de bornholmske virksomheder, og i parentes bemærket tager det cirka fire år at få en faglært uddannelse. Så truslen er reel og overhængende.
Ikke-bureaukratisk samarbejder
Hvis vi i Dansk Byggeri Bornholm skal give bud på, hvad der kan gøres for at skabe vedvarende udvikling i det private erhvervsliv, så peger noget på os selv og noget på samarbejde med andre aktører:
Vi kan selv styrke produktiviteten ved at optimere planlægningen, analysere arbejdsprocesser, reducere spildtid, se på materialeoptimering og i højere grad anvende ny teknologi.
Men i bygge- og anlægsbranchen har vi også brug for et hurtigt og ikke-bureaukratisk samarbejde med regionskommunen om kommunale udbud, lokalplaner, byggesagsbehandling, miljøgodkendelser, genanvendeligt byggeaffald, mv.
Når vi taler om mangel på faglært arbejdskraft, så skal vi i branchen blive endnu bedre til at efteruddanne vores erfarne medarbejdere, men det kræver målrettede og fleksibelt tilrettelagte efteruddannelsestilbud på Campus Bornholm.
Vi skal selvfølgelig også stille det nødvendige antal praktikpladser til rådighed for unge, der vil være håndværkere, men i øjeblikket er der flere praktikpladser i vores branche, end der er praktikpladssøgende. Vi skal derfor samarbejde med skoleforvaltningen og UU-vejledningen om at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.
Skoleinitiativ
Dansk Byggeri har udviklet undervisningsmaterialer til en række fag i folkeskolen, og vi har guider til både skolelærere og bygge- og anlægsvirksomheder, så det er nemt at arrangere undervisning med fokus på vores branche.
Flere af vores medlemsvirksomheder tilkendegiver, at de gerne samarbejder med folkeskolerne og viser en byggeplads frem, eller holder oplæg om det at være håndværker eller om livet med egen virksomhed.
Vi tror i Dansk Byggeri Bornholm på, at udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og i det private erhvervsliv generelt skal ske gennem endnu mere forpligtende samarbejder på tværs af især de ovenfor nævnte institutioner. Vi er parat.
Artiklen er en del af temaet Debat.
