23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nye anlægsopgaver på vej

Læs i dag om kommende anlægsprojekter i Nysted, Brøndby, på Frederiksberg og i Sønderholm

REGION SJÆLLAND

NYSTED

Solcelleanlæg

Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget i Guldborgsund Kommune skal på sit møde i dag beslutte, om Lokalplan 171, solcelleanlæg i Nysted skal vedtages endeligt.

En investor vil købe kommunens grund, matr. nr. 23a, Nysted Markjorder og anlægge et solcelleanlæg på arealet.

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY

Faciliteter til vinterbadere

Brøndby Kommune har afsat 3.680.000 kroner til nye faciliteter til vinterbadere, og dette beløb plus 700.000 kroner fra kassebeholdningen søger centralforvaltningen nu anlægsbevilget.

Sagen behandles i Idræts- og Fritidsudvalget på onsdag.

FREDERIKSBERG

Parkeringspladser

By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune får på sit møde i dag forelagt et projektforslag for et parkeringsprojekt på Sankt Thomas Allé til godkendelse.

Projektet omfatter etablering af 18 nye parkeringspladser, skybrudssikring og udskiftning af træer. Etableringen af flere parkeringspladser sker ved at ændre skråparkeringen til vinkelret og ved at optimere de øer af træer, der er på vejen. Med projektet øges antallet af p-pladser fra 69 til 87.

Skybrudsikringen går ud på at få ført regnvand fra vejen og fortovet til flere regnvandsmagasiner på såvel den østlige som den vestlige side af vejen. Det samlede projekt vurderes at koste 2,0 mio. kroner.

REGION NORDJYLLAND

SØNDERHOLM

Solfangeranlæg

Aalborg Byråd har godkend forslag til Lokalplan 6-6-104 Tekniske Anlæg, Solfangeranlæg, Sønderholm og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Herefter er forslagene fremlagt i offentlig høring frem til 13. april.

Formålet med det nye plangrundlag er at skabe mulighed for etablering af solfangere på cirka 1,6 hektar vest for Sønderholm Varmeværk på modsatte side af Ny Nibevej og for etablering af nye mindre tekniske anlæg ved varmeværket.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.159|instance-web01