Partier vil have energirenoveringer på forhandlingsbordet

Selv om regeringen endnu ikke har fremlagt sit udspil til et nyt energiforlig, så frygter flere partier, at den eksisterende bygningsmasse bliver glemt.

- Der er en risiko for, at det bliver et overset emne, og at der i stedet kommer for meget fokus på nybyggeri. Derfor håber vi, at vi kan få det ind som et vigtigt element under forhandlingerne, siger energiordfører for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen.

EU’s netop vedtagne bygningsdirektiv indeholdt bindende mål for energibesparelser i bygninger og derfor håber både Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, at man på Christiansborg i forbindelse med de kommende forhandlinger om et nyt energiforlig, vil sætte nogle konkrete mål for energibesparelser frem mod 2030.

- Vi vil gerne være med til at sætte et mål for, hvor meget energiforbruget i eksisterende bygninger skal ned. Sammen med det mål skal vi finde virkemidlerne til, hvordan vi kan efterleve det og skabe incitament til at bygningsejerne foretager energirenoveringer, siger EL-ordføreren.

Strategi for energirenovering
Det seneste energiforlig er fra marts 2012 og blev indgået for årene 2012-2020. Som en del af energiforliget blev partierne enige om, at der skulle udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse

Med aftalen blev der samtidig sikret 12 procent reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006. Desuden blev forligskredsen enige om at reducere CO2-udslippet i 2020 med 34 procent.

Ifølge den gamle forligstekst skal der inden udgangen af 2018 drøftes supplerende initiativer for perioden efter 2020. Det var planen, at regeringen umiddelbart efter sommerferien sidste år skulle være kommet med et udspil. Det blev imidlertid udskudt til begyndelsen af i år.

S er fleksible
For Socialdemokratiets energi-, forsynings- og klimaordfører Jens Joel bliver en af de vigtigste kampe under forhandlingerne, at få regeringen overbevist om, at der skal gøres noget på bygningsområdet.

- Det er vigtigt for os, at der også i næste energiforlig er en indsats omkring energieffektivisering. Ikke mindst fordi det også er vigtigt for erhvervslivet, der er gået foran og har udviklet løsninger og produkter, der kan være med til at sænke energiforbruget i vores bygninger, siger han.

Jens Joel har ikke lagt sig fast på, om forhandlingerne bør munde ud i et konkret mål for hvor meget bygningsmassens energiforbrug skal sænkes.

- Om der skal opsættes måltal eller om vi i stedet skal finde metoder til, hvordan vi får det nedbragt, der vil vi være fleksible under forhandlingerne. Man kan godt argumentere for at målsætninger er en god rettesnor, men det er ligeså vigtigt, hvad der er i værktøjskassen af eksempelvis tilskudsordninger, siger han.

Energiforligskredsen består af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.